Krimi2. marts 2021

Mor raser: - Børnehaven har forkortet min datters navn

En mor er rasende over, at børnehavepædagogerne har forkortet datterens navn, så det er lettere for børn og personale at udtale
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/datter.jpg
 (Foto: Privat)

Hvad ville du tænke – og ikke mindst gøre – hvis du opdagede, at børnehaven bevidst havde ændret dit barns navn?

De fleste ville nok blive både frustrerede og forargerede.

Og det var da også netop, hvad en newzealandsk mor blev, da hun opdagede, at børnehaven havde forkortet hendes datters navn.

Hendes femårige datter Mahinarangi Tautu havde ikke gået mange dage i børnehaven, før det gik op for hende, at personalet kaldte hendes femårige datter ”Rangi”.

Personalet forklarede, at både børn og personale havde svært ved at udtale navnet Mahinarangi, der er et traditionelt maori-navn, der betyder ”måne i himlen”.

Desuden kunne personalet fortælle, at lille Mahinarangi blev drillet af de andre børn, der grinede af hendes navn og end ikke gad forsøge at udtale det.

Den newzealandske mor er nu både fortvivlet og frustreret.

- Kan du forestille dig dit eget barn være så flov over at sige sit eget navn, fordi ingen orker at forsøge at udtale det korrekt, spørger moderen ifølge Mirror i et Facebook-opslag.

Hun tilføjer, at hun forsøger at få datteren til at forstå, at hun har et helt unikt navn, som hun ikke skal skamme sig over.

- Det er vigtigt for vores børn at kunne hvile med deres navne, uanset deres etnicitet.

Hvad mener du? Kan en børnehave tillade sig at forkorte et barns navn? Giv din mening herunder.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold