Kendte27. december 2020

"Min date sendte en liste med 15 ting, jeg burde ændre ved mig selv"

En kvinde har delt en besked – en liste med 15 punkter – som hun fik af sin Tinder-date tre måneder efter, de var på den første og eneste date
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/telefon2.jpg
 (Foto: MEGA)

Datinglivet kan være både sjovt og skørt – kærligt og ærligt. Det kan være starten på noget helt særligt – eller bare en dag, der skal glemmes.

Britiske Kimberley Latham-Hawkesford havde formentligt håbet på det sidste: At glemme den kaffe-date, hun havde med en fyr, hun havde mødt på Tinder.

Men sådan kom det ikke til at gå.

Tre måneder efter de to havde været på deres første – og eneste – date, tikkede der nemlig en besked ind på Kimberleys mobil.

Det var daten, der skrev – men ikke med et ”tak for sidst” eller ”har du lyst til at ses igen”.

I stedet havde fyren nedfældet 15 punkter, som han syntes, Kimberley skulle ændre ved sig selv.

Den unge kvinde fra Lancashire, England blev selvsagt noget chokeret og valgte efterfølgende at dele listen på sin Facebook-side.

I sin besked skrev fyren, Luke James, at han følte, ”daten kunne have været meget bedre” og begyndte så ellers sin længere opremsning.

Hele 15 punkter fandt ham frem til. Du kan læse dem herunder:

1) Hvis du tabte dig, ville du se fantastisk ud. Måske fem-ti kilo.

2) Du er meget bleg. Jeg ved, du ikke er fan af solen, men lidt tan ville ikke skade.

3) Dine bryster er ret store, så jeg synes, du skulle vise din kavalergang mere.

4) Jeg synes, du skal bære tøj, der klæder din figur og måske opdatere din stil lidt. Bare så jeg ikke er flov over at blive set sammen med dig.

5) Du har brug for en omgang hårfarve og hår-extensions. Langt hår er bare meget mere attraktivt.

6) Du skal se mere naturlig ud, stoppe med at bruge makeup. Gør så du ser anstændig ud, men lad være med at overdriv det.

7) Dine læber er sunket lidt ned, så du har brug for filler igen. Jeg ved, du sagde, du havde fortrudt det, men det vil få dig til at se mere sexet ud.

8) Du har brug for mere selvtillid, selvtillid er sexet!

9) Du siger, at du er sådan en, der tager tingene langsomt, men det får dig til at virke sippet. Jeg fik ikke et kys, og det rodede med mit ego. Vær mere opmærksom på andres følelser.

10) Jeg ved, du tog en salat, da vi spiste, men den fuld-fede cola ved siden af indeholder flere kalorier, end du har brug for.

11) Du skal holde din fortid mere for dig selv. Jeg er ligeglad med den, og hvad du har været igennem.

12) Få lidt humør, du grinede ikke af én eneste af mine jokes.

13) Du virkede lidt snobbet. Få styr på din personlighed.

14) Du fik mig til at føle mig som en lort, da du tilbød at betale. Det er, som om du tror, at jeg ikke havde penge nok.

15) Du gav mig ikke én eneste kompliment.

https://imgix.seoghoer.dk/list.jpg

Foto: Facebook

Det var vist meget godt, at det blev ved den ene date, Kimberley.

For han lyder som en ualmindelig dum fyr!

Sponsoreret indhold