Krimi14. april 2020

Mor og 8-årig fundet døde: Nu er dødsårsagen fastslået

I sidste uge blev 40-årige Maeve Kennedy Townsend McKean, der er barnebarn af den tidligere præsidentbror Robert F. Kennedy, fundet død. Få dage efter fandt man også hendes 8-årige søn død. Nu er dødsårsagen blevet fastslået
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maeve_kennedy_towsend_mckean.jpeg
 (Foto: Privat)

Dét, der skulle have været en hyggelig kanotur for mor og søn, endte i den værst tænkelige tragedie for den prominente amerikanske Kennedy-familie.

Både 40-årige Maeve Kennedy Townsend McKean, der er barnebarn af Robert F. Kennedy, samt hendes blot 8-årige søn Gideon er død i en tragisk kanoulykke.

Og nu bekræfter myndighederne, at det var en kombination af drukning og hypotermi, der tog livet af den 8-årige dreng.

- Dødsårsagen var drukning kombineret med hypotermi, og der var tale om en ulykke, udtaler en talsperson fra Maryland Dept. of Health til det amerikanske medie E ! News.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maeve_kennedy_towsend_mckean.jpeg
 (Foto: Privat)

Maeve og hendes søn er døde. Foto: Privat

Det er allerede blevet fastslået, at 40-årige Maeve også døde af drukning.

Liget af otteårige Gideon blev fundet onsdag eftermiddag i Chesapeake Bay i Maryland. Hans lig lå ifølge politiet omkring 600 meter fra det sted, hvor hans mor blev fundet død to dage tidligere.

40-årige Maeve – der er barnebarn af den tidligere amerikanske justitsminister og præsidentbror Robert F. Kennedy – sejlede ud i kano sammen med sin 8-årige søn torsdag i sidste uge.

De ville hente en bold, der under leg var endt i vandet. Men noget gik gruelig galt, og ingen af dem vendte tilbage.

Dagen efter meddelte en knust ægtemand og far, David McKean, at han ikke regnede med at se sin hustru og søn i live igen.

I et Facebook-opslag fredag aften lokal tid skrev han:

- De satte sig i en kano med det formål at hente bolden, men på en eller anden måde skubbede vinden eller tidevandet dem ud i bugten. 30 minutter senere fik et vidne øje på dem langt væk fra kysten og ringede til politiet. Efter det blev de aldrig set igen.

Maeve og sønnen Gideon efterlader sig ægtemand og far David samt børnene Gabrielle på syv år og Tobi på to år.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/megaepsdedkeec001_38472.jpg

John F. Kennedy, Robert Kennedy og Edward "Ted" Kennedy. Foto: MEGA

Kanotragedien skriver sig ind i en lang række af unaturlige og vilde dødsfald i Kennedy-familien. Dødsfaldene har meget sigende fået titlen ”Kennedy-forbandelsen”.

I 1944 døde John og Robert Kennedys storebror, Joseph P. Kennedy Jr., i en flyeksplosion, mens han tjente i det amerikanske luftvåben.

I 1963 blev præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Texas af snigskytten Lee Harvey Oswald.

Fem år senere led hans bror og justitsminister, Robert, samme skæbne under præsidentvalgkampen i 1968. Her blev Robert Kennedy skudt og dræbt af palæstinenseren Sirhan Sirhan.

John F. Kennedys søn, John F. Kennedy Jr., omkom i 1999, da hans fly styrtede ned ved Martha’s Vineyard i Massachusetts, USA.

Saoirse Kennedy Hill, barnebarn af Robert Kennedy, døde i august 2019 af en overdosis alkohol og stoffer.

Du kan læse om alle tragedierne, der har ramt Kennedy-klanen her.

Sponsoreret indhold