Krimi19. august 2023

Mistænkt for køleskabsdrabet i Frankrig: Nu kan du købe hans danske lejlighed

Forlanger over en million kroner mere, end han betalte tilbage i 2021
Kort efter drabet på Sasia blev den dengang 31-årige danske iværksætter sigtet og varetægtsfængslet. Nu er hans lejlighed i dette skønne område i København sat til salg.
Kort efter drabet på Sasia blev den dengang 31-årige danske iværksætter sigtet og varetægtsfængslet. Nu er hans lejlighed i dette skønne område i København sat til salg.
 Foto: Skråfoto/privat

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til heine@sh.dk

LÆS OGSÅ: Familiens gribende farvel til Sasia

En nu 32-årig mand, der sidste år blev varetægtsfængslet i Frankrig for drabet på 30-årige Sasia Amalie Morsø, har nu sat sin lejlighed i København til salg.

Lejligheden er i dag officielt hans adresse i Danmark.

Det er samme lejlighed, som Sasie i september 2021 flyttede ind i, før et drama i et hjem tæt på Cannes sidste år sluttede hendes alt for korte liv.

Og den drabsmistænkte håber nu at få en fortjeneste ud af salget.

For mens han i 2021 smed syv millioner kroner for sin fireværelses og 136 kvadratmeter store lejlighed tæt på søerne i København, vil han i dag have 8.195.000 kroner for stedet.

Ifølge ejendomsmægleren er der da heller ikke sparet på noget i lejligheden, som har direkte udsigt til søerne, et dyrt køkken installeret og i det hele taget en tip-top tilstand.

Det er uvist, om en eventuel gevinst nu skal bruges til at dække den sigtede mands advokatudgifter.

Men hvis ellers anklagerne holder, får han i hvert fald brug for den bedste hjælp, millioner kan købe.

Således mistænkes han for at have skudt og dræbt den unge kvinde og herefter forsøgt at skille sig af med liget ved at gemme det i et køleskab. Også en hund blev fundet dræbt.

Sasia Amalie Morsø mistede sidste sommer livet under et ophold i Frankrig.
Sasia Amalie Morsø mistede sidste sommer livet under et ophold i Frankrig.
 Privatfoto

Sådan blev det opdaget

To bekendte skal have gjort politiet opmærksom på manden, efter at han havde bedt dem om at transportere et køleskab til en losseplads.

Køleskabet var blevet monteret en hængelås af den mistænkte dansker.

Ifølge mediet Leparisien havde den mistænkte dansker fået to venner til at transportere køleskabet på lossepladsen med besked om, at han havde dræbt en hund og lagt den i køleskabet - og deraf kom den stærke lugt fra.

Men efter at have brudt køleskabet op, dukkede der ikke kun liget af en hund op, men derimod også liget af Sasia Amalie Morsø, fortæller anklagemyndigheden.

Ifølge det franske nyhedsmedie Francebleu er dødsårsagen et eller flere skud i hovedet.

Sponsoreret indhold