Krimi13. februar 2022

Mia-sagen: Politiet opmærksom på trusler mod sigtet

To 36-årige mænd er sigtet i sagen om drab på Mia Skadhauge Stevn. Den ene er varetægtsfængslet, mens den anden er løsladt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

SENESTE: Politiet har nu helt opgivet sagen mod manden - han har intet med Mia-drabet at gøre

De to mænd, som er barndomsvenner, nægter sig skyldige i sigtelsen om at have gjort en ende på 22-årige Mia Skadhauge Stevns liv.

Efter grundlovsforhøret af de to mænd torsdag i denne uge blev den ene varetægtsfængslet i fire uger, mens den anden efterfølgende kunne forlade Retten i Aalborg.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mia_forsvundet_1.jpeg
 Foto: Nordjyllands Politi

Mia Skadhauge Stevn blev sidst set stige ind i en mørk bil søndag morgen i sidste uge. Foto: Nordjyllands Politi

Jakob Dalsgaard-Hansen, der er forsvarsadvokat til den løsladte, har tidligere sat ord på, hvor rystet hans klient er:

– Han er rigtig ked af, at han overhovedet er blandet ind i alt det her, lød det torsdag fra forsvarsadvokaten til SE og HØR.

Anklager i sagen Mette Bendix kærede løsladelsen til landsretten. Men forsvareren understreger, at hans klient for nu er løsladt.

Og løsladelsen har i den grad har medført debat og trusler mod den stadigt sigtede mand.

Til B.T. fortæller Jakob Dalsgaard-Hansen, at politiet er opmærksomme på situationen.

- Jeg kan sige det sådan, at politiet er opmærksom på, at min klient kunne blive udsat for truende adfærd fra offentligheden, og derfor kunne have brug for at blive passet på.

Torsdag fandt Nordjyllands Politi ligdele i Dronninglund Storskov i Nordjylland. Ligedele, som politiet lørdag bekræftede, stammede fra den 22-årige Mia Skadhauge Stevn.

Ved pressemødet torsdag lød meldingen fra vicepolitiinspektør Frank Olsen, at der umiddelbart var intet, der tydede på, at den løsladte skulle varetægtfængsles alligevel.

Fredag blev det således klart, at Vestre Landsret fastholder byrettens afgørelse om at løslade den ene af de to 36-årige mænd, der er sigtet for drab i sagen om den savnede Mia Skadhauge Stevn.

Sponsoreret indhold