Krimi7. april 2021

Mette F. delte omdiskuteret billede: Nu klager familien

Klagen er hermed sendt, og nu venter familien spændt på, hvordan den bliver håndteret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210318-134847-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En uopdaget fuckfinger fra en skoleelev på et fællesbillede med Mette Frederiksen, som hun delte på sine sociale medier, har skabt mere virak, end statsministeren nok selv lige havde regnet med.

Sagen tager nu en ny drejning, da eleven Nick Larsens familie vil sende en klage på vegne af sønnen over Mette Frederiksen til Datatilsynet, skriver Berlingske.

Til SE og HØR bekræfter faren Tim Larsen onsdag eftermiddag, at det netop er trykket "send" på klagen.

https://imgix.seoghoer.dk/20210323-154936-5-1920x1280we.jpg
 Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen har ingen kommentarer til klagen. (Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix)

- Jeg gør det af hensyn til min søn Nick. Det er udelukkende for at beskytte ham. Vi har en GDPR-lov, som jeg føler ikke er blevet fulgt, og vi får stadig trusler på grund af billedet. Vi fik en trussel så sent som igår, forklarer han.

Blev fjernet

På billedet, som er taget på et skolebesøg hos 9. a på Bavneskolen i midtsjællandske Dalby, er den mundbindsiklædte Mette Frederiksen i front, mens skoleeleverne ellers poserer i baggrunden.

15-årige Nick Larsen får sneget en udstrækt langemand med på billedet, og det fik i den grad stor opmærksomhed. Billedet blev blandt andet delt på Anders Hemmingsens sociale medier, og gruppen Men In Black har hyldet ham.

Oprindeligt fik elevens far, Tim Larsen, billedet fjernet fra statsministerens sociale medier. Men nu må der også en klage til.

Familien mener nemlig, at selvom de havde givet samtykke til, at der blevet taget videoer og billeder i forbindelse med statsminister-besøget, så har Statsministeriet ikke indhentet tilstrækkelig samtykke fra forældrene til, at billedet måtte bruges til politisk kampagne.

I klagen lægges der blandt andet vægt på, at Mette Frederiksens Facebook-side har brugt 600.000 kroner på annoncering, at siden er registeret som "politiker", at den har 12 forskellige administratorer, at billedet blev delt med statsministerens knap 300.000 følgere, og at der ikke blev modereret i kommentarsporet, hvor der blev skrevet hadefulde og nedladende kommentarer.

- Jeg håber, jeg får medhold i, at det er rigtigt, at reglerne er blevet brudt, så det kan forhindres en anden gang, lyder det fra Tim Larsen.

Internettet glemmer aldrig

- Det er ikke nok, at billedet er blevet slettet?

- Folk har ikke glemt det. Billedet florere alle steder. Søger man på "Nick Larsen" på Google, så dukker det op alle vegne.

Nick Larsen, selv synes også selv, at klagen har sin plads.

- Jeg synes, det er fint med klagen. Hun (Mette Frederiksen, red.) havde jo ingen tilladelse til det. Ligesom når vi andre gør noget, de ikke må, så får de en bøde eller skal i fængsel, så hvis hun gør noget, hun ikke må, så skal hun også have en bøde eller i fængsel, siger han til SE og HØR.

Han bemærker desuden, at han kunne have undgået alle de trusler, han får, hvis billedet ikke var blevet delt.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets pressetjeneste, der fortæller, at hverken paritet eller Mette Frederiksen har nogen kommentarer til klagen.

Sponsoreret indhold