Krimi7. februar 2023

Medie: Hofkok Jens-Peter Skov tiltalt for krænkelser

Ifølge Ekstra Bladet er en tidligere samarbejdspartner med kongehuset blevet tiltalt for seksuelle krænkelser
Kok Jens-Peter Skov, der er tidligere samarbejdspartner med Kongehuset, er blevet tiltalt for at have begået seksuelle krænkelser mod to mandlige medarbejdere. OBS: Billedet er af ældre dato.
Kok Jens-Peter Skov, der er tidligere samarbejdspartner med Kongehuset, er blevet tiltalt for at have begået seksuelle krænkelser mod to mandlige medarbejdere. OBS: Billedet er af ældre dato.
 Foto: Ritzau Scanpix

Jens-Peter Skov, der er ejer af den anerkendte Sallingsund Færgekro og tidligere samarbejdspartner med kongehuset, er blevet tiltalt for at have begået seksuelle krænkelser.

Det skriver Ekstra Bladet, der er i besiddelse af anklageskriftet i sagen.

Mediet skriver, at Jens-Peter Skov er blevet tiltalt for gentagne gange at have overtrådt straffelovens paragraf 232 stk. 1, der omhandler blufærdighedskrænkelse.

Ifølge anklageskriftet har den hæderskronede kok befamlet to mandlige ansatte på hofterne og numsen, ligesom han skulle have taget et fast greb om deres baller.

Jens-Peter Skov ejer den hæderskronede Sallingsund Færgekro, der ligger på Nykøbing Mors. Han er nu tiltalt for at have begået seksuelle krænkelser mod kroens ansatte.
Jens-Peter Skov ejer den hæderskronede Sallingsund Færgekro, der ligger på Nykøbing Mors. Han er nu tiltalt for at have begået seksuelle krænkelser mod kroens ansatte.
 Foto: Niels Houkjær/Bmgt Bjt/Ritzau Scanpix

Jens-Peter Skov har siden i sommer været genstand for flere kritiske artikler i Ekstra Bladet.

Avisen afslørede blandt andet, at kokken havde krænket sine ansatte psykisk og seksuelt gennem 20 år.

I den forbindelse stod 20 tidligere medarbejdere fra Sallingsund Færgekro frem og fortalte i detaljer, hvordan den aldrende kok havde udsat dem for ting, som de oplevede som seksuelle, psykiske og voldelige overgreb.

Kort efter afsløringerne kom det frem, at kongehuset kappede alle forbindelser til Jens-Peter Skov, der ellers havde stået for de royales sommerfester, statsmiddage og fødselsdage gennem en årrække.

Det er uvist, hvordan Jens-Peter Skov forholder sig til de alvorlige anklager.

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra ham.

Sponsoreret indhold