Krimi17. april 2019

Manden i den røde bil: Ville lave Fritzl-kælder på Fyn

I efteråret 2012 skabte en mand i en rød bil skræk og rædsel på Fyn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ritzau_scanpix.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Ved et rent tilfælde blev Nis Bakker-Hansen, som under retssagen skiftede navn til Claus Jensen, pågrebet og idømt forvaring for at have misbrugt to små piger seksuelt.

Hvad der kom frem i retten, sendte bølger af chok gennem hele den danske befolkning.

- Den her sag med manden i den røde bil er en af de mest grumme kriminalsager, som jeg har været med til at dække som kriminalreporter, siger Erik Thomsen, kriminalredaktør på Fyens Stiftidende i Kanal 5 programmet 'Forbrydelser der rystede Danmark'.

I efteråret 2012 spredte manden i den rød så meget rædsel, at mange forældre begyndte at køre deres børn til og fra skole på Syd- og Østfyn.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/forbrydelser-der-rys_5cb6ef6b04cb5.jpg
 Foto: Discovery Networks Danmark

Inden retssagen skiftede Nis Bakker-Hansen navn til Claus Jensen. (Foto: Discovery Networks Denmark)

Imens havde politiet gang i den største menneskejagt på øen i nyere tid.

Manden i den røde bil bortførte i oktober og november to piger på 10 og 11 år i sin røde bil, han krænkede dem seksuelt og forsøgte at voldtage dem.

En måned efter det første overgreb fik politiet et gennembrud, da de FANDT DNA. Den matcheDE dog ikke på nogen i personregistret, men det viste sig, at DNA-profilen kunne knyttes til begge overgreb.

Derfor var det en ren tilfældighed, der i sidste ende afslørede Nis Bekker-Hansen.

Våben og sprængstoffer

Den 1. juli 2013 opstod der en brand i hans lejlighed på 1. sal i skibhuskvarteret i udkanten af Odense.

Da politiet og brændvæsnet ankom til stedet, blev der fundet store mængder kemikalier, der kunne bruges til sprængstoffer, våben, men også en rygsæk, der blandt andet indeholdt plasticstrips og en halsedisse.

Politiet var ikke i tvivl om, at de havde fanget manden i den røde bil. Og en DNA-analyse skulle da også vise, at de havde ret.

Forældrene på Fyn kunne langt om længe ånde lettet op.

I lejligheden fandt politiet også store mængder børneporno.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/manden_i_den_roede_bil_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

15 husstande blev evakueret, da der blev fundet eksplosive kemikalier i Nis Bekker-Hansens lejlighed. (Foto: Ritzau Scanpix)

Inderste tanker

Sexovergrebene mod de to piger viste sig ikke at være de eneste, som han havde begået.

Få dage inden han tvang den første af de to små piger ind i sin røde Opel Astra på Sydfyn havde han forsøgt at voldtage en britisk sygeplejeskestuderende i Odense.

Det lykkedes ham ikke, da hun begyndte at råbe, skubbe og bide fra sig.

Han ville formentlig have begået flere overgreb, hvis ikke han ved et tilfælde var blevet stoppet.

Det mente Byretten i Odense, der også dømte ham for at have planlagt flere overgreb på mindreårige piger.

Det bakkede hans dagbog, der blev brugt som bevis i retten, op om. Her blev passager fra 2.000 dagbogsnotater, som var skrevet på hans computer, læst op.

- Fuck Yeah Helleluja, Gud er stor :) Tak for det, det var lige, hvad jeg havde brug for. Så det er næppe sidste forsøg det her, skrev han efter et af overfaldene.

- Det ville være så fedt, hvis jeg bare kunne køre ud og plukke én i nabolaget, hver gang jeg havde lyst.

- Im a pedophile and proud of it, stod der blandt andet.

Fritzl-kælder

Nis Bakker-Hansen havde også lejet en garage i centrum af Odense, som han havde et frygteligt formål med.

- Så må jeg lave en Fritzl kælder de kan bo i. Jeg kunne ærligt talt godt finde på at beholde dem i måendsvis, skrev han.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/nis_bekker-hansens_garahe_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Det var i denne garage i Odense, at Nis Bekker-Hansen angiveligt havde flere remedier til at voldtage sin ofre. (Foto: Ritzau Scanpix)

Josef Fritzl blev i 2008 afsløret i at have holdt sin datter fanget i en lydtæt kælder og voldtaget hende igennem 24 år.

Nis Bakker-Hansen havde også anskaffet sig håndjern, sejlgarn, strips, læderremme med gummikugler, som han kunne bruge til at frihedsberøve piger med.

Strengeste straf

Den 19. november 2014 faldt der dom over Claus Jensen, tidligere kendt som Nis Bakker-Hansen. Han blev idømt en af landets strengeste straffe, nemlig forvaring.

Han erkendte under retssagen at have samlet de to piger op i sin bil og forgrebet sig på dem seksuelt.

Hans forsvar var dog, at han havde været stærkt påvirket af ADHD-medicin og var under overgrebene psykotisk.

Den forklaring skød retslægerådet dog ned. Han var hverken psykotisk eller sindssyg, da han misbrugte de to piger.

Claus Jensen ankede dommen til Landsretten, som året efter stadfæstede byrettens forvaringsdom, derfor sidder han i dag i Herstedvester Fængsel.

Du kan se afsnittet om manden i den røde bil på kanal 5 onsdag aften eller på Dplay

Sponsoreret indhold