Krimi11. maj 2021

Mand med riffel befinder sig på tag i København

En mand med riffel vil i disse dage indtage taget af Panum Instituttet. Målet er at få skudt en del af de mange duer, der generer håndværkerne, der renoverer instituttet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180805-131458-1_46mb.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Hvis du ser en mand med en jagtriffel på taget af Panum Instituttet i København, skal du ikke gå i panik.

Manden er nemlig sendt på taget for at få gjort kål på mange af de duer, der generer håndværkerne, der er i gang med at renovere instituttet.

Det skriver TV 2 Lorry.

I den forgange weekend har den bevæbnede duemand skudt duer ved universitetsbygningen – og i den kommende weekend vil der igen blive affyret skud mod duerne.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/due_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Det er dette dyr - duen - der skal frygte manden med jagtriflen. Foto: MEGA

- Håndværkerne kan simpelthen ikke komme til, for duerne har nærmest stået i kø for at komme ind i bygningen og bygge reder. De klatter over det hele, og det er i øvrigt sundhedsskadeligt at arbejde i, forklarer Inge Feigh Jensen, der er servicemanager på Campus Service Sund, til TV 2 Lorry.

Manden vil blive opholde sig på taget, hvorfra han vil skyde de mange duer. Og derfor har instituttet også oplyst politiet om, hvad der foregår:

- Vi har selvfølgelig adviseret politiet om det, så i tilfælde af at nogle skulle ringe ind og melde om skud, så ved de, hvad det handler om. Desuden forsøger jægeren at holde sig så usynlig som muligt, så folk i område ikke skulle blive bekymrede, siger Inge Feigh Jensen til TV 2 Lorry.

Sponsoreret indhold