Krimi15. september 2021

To mænd varetægtsfængslet i drabssag

Midt- og Vestjyllands politik anholdt i går to mænd i Herning, som nu er sigtet for drabet på en 22-årig mand.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/retten_i_herning_-_jesper_sunesen.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Det lykkedes i går politiet at anholde og sigte to personer for et drab, de menes at have begået den 5. august.

Politiet har varetægtsfængslet en mand på 22 og en mand på 21.

De to menes at have stukket en 22-årig mand i brystet, og han døde kort efter af sine skader.

Efterforskningen er stadig i gang, og det menes, at det er et internt opgør i Hernings narkomiljø, der er skyld i drabet, lyder det fra politiet.

- Vi har arbejdet intensivt med den her sag, og det er dét store efterforskningsarbejde, der gør, at vi i går kunne skride til anholdelse af de to personer. Vi kender fortsat ikke det konkrete motiv for knivstikkeriet, men det vil vi i den kommende efterforskning søge at afklare”, siger politikommissær Tue Nissen, Midt- og Vestjyllands Politis centrale efterforskning.

De anholdte fremstilles i grundlovsforhør i dag kl. 10 ved retten i Herning med krav om varetægtsfængsling.

Grundet dem igangværende efterforskning holdes dette for lukkede døre.

Sponsoreret indhold