Krimi4. februar 2022

Læge dømt: Stjal nødtelefon fra sit arbejde

En læge fra Sjælland blev onsdag frifundet for vold mod sine børn, men dømt skyldig i at have stjålet en akuttelefon fra sit arbejde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210111_jsu6632.jpeg
 Foto: Jesper Sunesen / ALLER MEDIA

Anklageskriftet mod lægen fra Sjælland tegnede et dystert billede af den mandlige læge, der er i slutningen af 50'erne.

Han var tiltalt for vold mod to af sine to børn ved, at han i perioden fra 2014 til 2020 slog dem flere gange med flad hånd, ligesom han også hævede dem i ørerne.

Han var ligeledes tiltalt for grov vold mod det ene barn.

Ligesom han også i to andre tilfælde skulle have slået sønnen med en 40 centimer ledning fra en Iphone-oplader.

Dommeren frifandt onsdag i sidste uge manden for de to tiltaler om vold. Også hans hustru blev frifundet for vold mod børnene.

Det oplyser Retten i Glostrup til SE og HØR.

Stjal fra arbejdet

Lægen blev dog dømt for tyveri, da han i 2019 arbejdede som vagtlæge ved 1813.

Her stjal han en nødtelefon med simkort, som han efterfølgende overdragede til sin kone, som brugte det til at ringe til udlandet.

Det må trods, at lægen den dag i dag ejer ejendomme til en samlet værdi af 24 millioner kroner.

Både lægen og hustruen nægtede sig begge skyldige i alle forhold, og lægen valgte at modtage dommen på stedet der lød på 20 dages betinget fængsel.

Det er ikke første gang, at lægen tiltrækker sig opmærksomhed. Han har flere gange fået kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Ved et tilfælde fik en patient udskrevet piller mod mavesår og mavesyre, men det skulle vise sig, at patienten havde en blodprop.

Det andet tilfælde var en 21-årig patient, der var blevet bidt af en kat. Her henviste vagtlægen patienten til at få en stivkrampevaccination ved sin egen læge.

Men patienten burde have fået vaccinen med det samme samt være kommet på antibiotika.

Sponsoreret indhold