Annonce
Krimi24. jun. 2025

Kvinde fundet død: Mand sigtet for at dræbe samlever

Tidligt tirsdag morgen har politiet anholdt en 39-årig mand - han er sigtet for at have dræbt sin samlever
Retten i ÅrhusÅrhus RetRetten i Aarhus
En 39-årig mand bliver senere stillet for en dommer ved Retten i Århus - her sigtes han for at slå sin kvindelige samlever ihjel.
 Foto: Jesper Sunesen / Aller Medier
Annonce

LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller i omfattende sag om stalking: Ringede til kvinde 2000 gange

Klokken 4.53 modtog Østjyllands Politi et alarmerende opkald fra en 39-årig mand, som fortalte, at hans kvindelige samlever var afgået ved døden.

Politi og redningsmandskab kørte hurtigt frem til stedet, men kvindens liv stod desværre ikke til at redde.

Den 39-årige mand blev herefter anholdt og sigtet for at have taget livet af kvinden på deres bopæl i Tranbjerg, som er en forstad til Aarhus.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Politiet afspærrede natten til tirsdag et område omkring adressen, mens deres efterforskere sikrede spor til sagen.

Den 39-årige mand vil senere tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, hvor anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre - tidspunktet er lige nu ukendt.

Annonce

De pårørende til den afdøde kvinde er blevet underrettet.

Politiet vil af hensyn til den videre efterforskning ikke udtale sig yderligere om sagen.

Drabelig uge i Danmark - adskillige kvinder dræbt

Med dagens nyhed om anholdelsen af den 39-årige mand, som er sigtet for at have taget livet af sin kvindelige samlever, skriver sagen sig ind i en forfærdelig kedelig statistik.

Annonce
Annonce

I løbet af tirsdag blev yderligere tre kvinder fundet døde i Roskilde, Esbjerg og Nørresundby - i den forbindelse sidder tre mænd anholdt og sigtet i drabssagerne.

I den ene af sagerne - fra Roskilde - sidder en 45-årig søn varetægtsfængslet for at have taget livet af sin 77-årige mor.

Annonce

Sponsoreret indhold