Krimi10 timer siden

47-årig kvinde dræbt af skud i København: Uhyggelige videoer florerer på sociale medier

Den ene video - som SE og HØR er i besiddelse af - viser angiveligt, hvordan en kvinde er skudt og ligger på vejen foran en sort bil
En kvinde er død efter at være blevet skudt på Frederikssundsvej i København.
En kvinde er død efter at være blevet skudt på Frederikssundsvej i København.
 Foto: Presse-fotos.dk

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: 47-årig kvinde dræbt på åben gade

Mandag eftermiddag er en kvinde blevet skudt på Frederikssundsvej i Brønshøj i København.

SE og HØR er nu i besiddelse af to videoer fra gerningsstedet, som er i nærheden af Brønshøjparken.

Det har dog ikke været muligt for SE og HØR at få verificeret videoerne, ligesom Københavns Politi ikke vil kommentere videoerne.

Der er tale om to videoer.

Den første video viser, hvordan en kvinde ligger på vejen foran en sort bil. Der er blod på stedet, og der ligger en pistol imellem hendes ben.

Ifølge Københavns Politi er hun skudt med flere skud. På videoen ses, at pistolens slæde er i en position, der tyder på, at pistolen er skudt helt tom.

Den anden video viser, hvordan en mand iført en jakke i solskinsvejr går fra gerningstedet.

Det vides ikke, om det er den formodede gerningsmand, der går roligt forbi gerningstedet.

Politiet har anholdt en 61-årig mand, som meldte sig selv kort efter skydderiet.

SE og HØR har valgt ikke at bringe videoerne grundet deres karakter, samt at de ikke er verificeret.

Københavns Politi har mandag eftermiddag oplyst, at kvinden blev erklæret død på stedet.

Sponsoreret indhold