Krimi22. august 2019

Køb pistoler på Snapchat: Politiet kæmper mod ny trend

Politiet i Californien kæmper mod kriminelle, der sælger ulovlige våben på Snapchat og Facebook. Senest er tre personer blevet anholdt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-08-22_08_18_55-billeder.jpg
 Foto: MEGA

I en video på Snapchat kan man se en mand gå rundt med en pistol i sit hjem. Han klasker den mod en kvindens baller, inden videoen stopper.

Denne form for reklame er blevet yderst populær blandt kriminelle, der sælger ulovlige våben gennem Snapchat, Instagram og Facebook.

22-årige Anthony Reed er blevet anholdt og nu sigtet af politiet i Californien for at drive en stor online-våbenbutik. Kun med ulovlige våben.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2019-08-22_09_04_40-billeder_0.jpg

Der er blevet solgt ulovlige våben i store mængder gennem sociale medier. Foto: Mega

Den unge mand har især været aktiv på Snapchat, hvor han lavet reklame for ulovlige våben, der ikke kan købes i den amerikanske stat.

Det skriver The Guardian og Wall Street Journal.

Netop Snapchat fik politiet på sporet af Anthony Reed og hans to venner. De har i fællesskab solgt og importeret massevis af pistoler og rifler til Californien, det oplyser statsanklager i Californien.

Netop nu raser debatten i USA, om der skal indføres strengere våbenlove, efter en ny bølge af masseskyderier i staterne Texas og Ohio.

Afsløret af agent

Anthony Reed arbejdede sammen med sin roommate Rahsaan Faison og dennes bror Julaan.

Angiveligt har de købt flere hundrede våben i nabostaten Nevada, hvor det væsentligt lettere at købe våben. Her skal man ikke vise id, og der føres ikke lister over, hvor mange våben man køber.

En agent fra det nationale efterforskning enhed ATF fik kontakt til de tre våbensælgere i januar måned i 2018. Over en periode på 10 måneder købte agenten 35 våben for omkring 200.000 kroner.

- Du skriver bare, hvad du skal bruge, så skaffer vi det, skrev brødrene Faison til agenten på et tidspunkt.

Den hemmelige agent købte blandt andet flere pistoler af mærket Glock 9mm, Zastava pistol med et magasin til 30 patroner.

Anklagemyndigheden har sigtet de to brødre og Anthony Reed for at sælge over hundrede ulovlige våben i det såkaldte 'Bay Area' i Californien.

Californien er kendt i USA for deres våbenlove, der er strengere end andre steder. Her er magasiner med over 10 patroner ulovlige og såkaldte 'assault riffles', der er geværer af mærker AK47 og M16.

Sponsoreret indhold