Krimi15. april 2024

Knallertfører død efter ulykke

Et færdselsuheld kostede søndag eftermiddag en knallertfører livet
81-årig død efter ulykke
En 77-årig mand afgik søndag eftermiddag ved døden i forbindelse med en knallertulykke.
 Foto: Politi.dk

LÆS OGSÅ: Mor tiltalt: Bankede treårig søn sammen med mand

Østjyllands Politi modtog søndag eftermiddag klokken 14.29 en anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld på Giber Ringvej i Tranbjerg J.

Her var en knallert og en bil kørt sammen i krydset Landevejen.

Den voldsomme færdselsulykke endte med at koste knallertføreren, en 77-årig mand, livet.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport for weekenden.

Ifølge ordensmagten skete sammenstødet angiveligt ved, at manden på knallert kom kørende på Landevejen og over for rødt lys – i den forbindelse blev han påkørt af en personbil, som en 63-årig mand førte, der kom kørende på Giver Ringvej i sydøstlig retning.

Der blev udøvet livreddende førstehjælp til den 77-årige mand, men hans liv stod desværre ikke til at redde. Han blev erklæret død på stedet klokken 14.50.

Ingen andre kom til skade i forbindelse med ulykken, som dog påvirkede trafikken i timerne efter.

Politiet har ikke valgt at sigte nogen i sagen – knallertførerens pårørende er blevet orienteret.

Sponsoreret indhold