Krimi14. september 2023

Kim Jubas’ mor Anna Grethe: Han er stadig min søn

I et interview fra sidste år fortæller Anna Grethe sin historie om, hvordan det var at være mor til Kim Jubas fra ”De særligt farlige”
Kim Jubas' mor fortæller om sit liv med Jubas i et interview med Familie Journal. 
Kim Jubas' mor fortæller om sit liv med Jubas i et interview med Familie Journal.
 Foto: DR/Claudia Moreno-Hansen

Kondolencerne er kommet i stride strømme, siden det i mandags kom frem, at Kim Jubas fra DR-programmet ”De særligt farlige” gik bort i august.

Jubas var kun 50 år, da han døde af hjertestop.

I 2022 stillede Kim Jubas’ mor Anna Grethe op til et interview i Familie Journal, hvor hun fortalte, hvordan det er at være mor til en mand, der i resten af samfundet er stemplet som farlig.

Anna Grethe fortæller, at i det første mange år af Jubas’ liv, var der ikke store problemer med ham. Han var kendt som skolens mest uopdragne dreng, og var en cykel blevet piftet, var mistanken altid først på Jubas’, selv om det ikke altid var tilfældet.

Kunne eksplodere

Men der var også en anden side af unge Jubas. Ligesom i ”De særligt farlige” havde Jubas’ også en evne til at charmere folk omkring sig med sit gode humor og vittigheder. Noget som Kofoedsmindes tidligere forstander Kay Jokil også har fortalt om.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-14/anna-grethe-schmidt-fj-21-_1sl2792.jpg
- Jeg tænker på ham hver dag, fortalte Anna Grethe sidste år.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Men da lille Jubas var omkring 10 år gammel, ændrede alt sig. Han begyndte at kæmpe med ansigtstics fra sin tourettes, og senere blev det hans temperament, han ikke kunne store.

Anna Grethe fortæller, at han kunne eksplodere på et splitsekund. Det kunne være småting, der fik Kim Jubas til at gå amok.

Senere i livet kæmpede han med at finde sin plads og være tilpas i tilværelsen. Han var på håndværkerskole, i plejefamilie og på bosteder, men uanset hvad han gjorde, og hvor han var, var det svært for ham. Det endte med, at Kim Jubas fik en dom for ildspåsættelse og vold, og derefter endte han på Kofoedsminde, hvor han boede op til sin død.

Diagnoserne hjalp

På den sikrede institution fik Jubas også sine diagnoser. Pludselig stod det sort på hvidt, at han havde tourettes og autisme. Det gjorde en stor forskel for familien.

– Det gjorde en stor forskel, for pludselig fik vi jo en forklaring på, hvorfor Kim var, som han var. Han har ikke kunne gøre for det. Jeg har været meget lukket omkring Kim, fordi mange har haft en holdning til ham. Men diagnosen skabte en forståelse, og han kunne få hjælp i form af medicin. Det har været en lettelse for mig, fortalte Anna Grethe til Familie Journal.

Hun var dog også klar over, at de diagnoser var medvirkende til, at han måske aldrig ville bo andre steder end på Kofoedsminde, da han stadig har sit kæmpe temperament.

Kim Jubas
En ung Kim Jubas sammen med sine forældre.
 Foto: Privat

– Selv om det betyder, at han skal blive på Kofoedsminde. Det vil slet ikke være til at holde ud at tænke på, hvis han kom ud og gjorde noget galt, siger hun.

Ikke en dårlig person

Selv har Anna Grethe altid elsket sin søn, men en enkelt gang har hun kunne mærke sønnens vrede på en måde, hun aldrig har oplevet før eller efter.

– Som mor kender man jo sit barn, men lige dér var han fremmed for mig. Det er mærkeligt og modbydeligt at være bange for sin egen søn. Men han gjorde mig ikke noget, siger hun igen.

– Han er stadig min søn, og det vil han altid være. Han er ikke en dårlig person, det er hans sygdom. Det har jeg inderst inde altid vidst.

Kim Jubas gik bort i august 2023. Han efterlod sig sin mor Anna Grethe samt tre storesøstre og deres familier.

Sponsoreret indhold