Krimi13. september 2023

Efter 27 år på Kofoedsminde: Kim Jubas fra ”De særligt farlige” døde af hjertestop

I en snak med tidligere forstander Kay Jokil afslører ”Genstart”-værten Anna Ingrisch, hvorfor Kim Jubas fra DR-programmet ”De særligt farlige” gik bort i en alder af 50
Kim Jubas var så voldelig og agressiv, at han måtte bo på den sikrede institution Kofoedsminde, men på trods af hans adfærd formåede han alligevel at charmere danskerne. 
Kim Jubas var så voldelig og agressiv, at han måtte bo på den sikrede institution Kofoedsminde, men på trods af hans adfærd formåede han alligevel at charmere danskerne.
 Foto: DR/Christian Korsager Mud

I mandags rullede det nyeste afsnit i anden sæson af det populære DR-program ”De særligt farlige” over skærmen.

Det var til en gensyn med flere af de beboere på den sikrede institution Kofoedsminde, som man har fulgt igennem to sæsoner. Heriblandt Kim Jubas.

I mandag kom det frem, at Kim Jubas gik bort i august 2023, og i dag fortæller den tidligere forstander Kay Jokilb mere om Kim Jubas i det nyeste afsnit af DRs podcast ”Genstart”.

Her fortæller værten Anna Ingrisch, at det var et hjertestop, der tog livet af Kim Jubas, der allerede i første afsnit afslører, at han kæmper med både sukkersyge og en voldsom hoste.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-13/dr-0739394.jpg
Inden Jubas fik konstateret sukkersyge, drak han otte liter sodavand om dagen.
 Foto: DR/ Anja Pil Overbye

– Jubas dør, fortæller den tidligere forstander og holder en lang pause, før han fortsætter:

– Den dag jeg holder op som forstander. Jeg møder ind på arbejde klokken 8 om morgenen og klokken kvart over otte, så kommer min afløser, den nye forstander, og klokken 08.20 så går alarmen, og alle folk fiser ud ad lokalerne, og morgenkaffen er slut. Vi kommer over på det sikrede område, og får at vide at det er Jubas, som lige er blevet fundet, og at han formodentlig er død.

Kaj Jokil fortæller, at Jubas var sådan et menneske, der har gjorde et indtryk på næsten alle mødte.

– Han har slået utrolig mange beboer, og der har været historier om, at han kunne rive køleskabet ud ad væggen og kaste det mod pædagogerne. Men udover det havde han humor og et glimt i øjet.

Delte sine drømme

Eksforstanderen fortæller også, at ham og Jubas havde et helt specielt bånd og ofte mailede hinanden. Det kunne være mails fra Jubas, hvor han sendte links til heavy metal-musik eller med de nyste vittigheder, han ville dele. Der var dog også sommetider blødere sider, der kunne vise sig i de mails, når han delte sine drømme med Kaj.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-13/dr-0739383.jpg
Kim Jubas efterlod sig sin mor, tre søstre og deres familie.
 Foto: DR/Claudia Moreno-Hansen

– Jubas havde flere forskellige drømme. Han var først og fremmest en meget, meget stor drøm om at få en kæreste. Det er vist ikke lykkedes for ham så vidt jeg ved, i alle de år, jeg har kendt ham, fortæller Jokil og fortsætter:

– Af andre drømme så er det drømmen om at kunne bo for sig selv. Jubas er jo fra landet og i virkeligheden, hvis man gik ham helt til klingen, så ville han sige, "jamen en af mine allerstørste drømme det vil være at kunne få lov til at bo for mig selv langt ude på landet og have en lille knallert".

Han fortæller dog også, at Jubas havde en realistisk side, og at det ville være svært for ham at klare sig uden hjælp. Værten spørger Jokil, om han troede på, at han ville komme væk fra Kofoedsminde.

– Det er svært at svare på. Jeg tror, jeg vil svare på det på den måde, at jeg ville sådan ønske og håbe, at han kunne have nået at få nogen af de drømme opfyldt, men jeg vil også tillade mig at tvivle på det.

Sponsoreret indhold