Krimi23. maj 2022

Kaos i retten: Nægter presse og tilhørere adgang til Teitur-sag

Der er mandag morgen kaos ved Retten i Odense, hvor en større gruppe af tilhørere og flere journalister netop er blevet nægtet adgang.
Teitur Skoubo
I disse timer får Teitur afgjort den alvorlige sag ved retten i Odense. Men det sker uden adgang for en stor del af pressen og de fremmødte tilhørere.
 Foto: Dan Mariegaard, Aller Media

SENESTE: Byretten har nu besluttet, at man over middag vil finde et større lokale til retshandlingen

Der var stor utilfredshed ved Retten i Odense mandag morgen, hvor flere fremmødte medier og andre tilhørere blev nægtet adgang til at følge retssagen mod realitystjernen Teitur Skoubo.

Interessen før retssagen, hvor Teitur er tiltalt for voldtægt, har ellers været omfattende. Han nægter sig skyldig i alle anklager.

Men det var tilsyneladende ikke gået op for byretten, som havde valgt et så lille lokale til retshandlingen, at omkring ti tilhørere alle blev af dommer Alex Nymark i døren til retssalen.

Derudover blev flere journalister, herunder også SE og HØR’s, afvist. Meldingen fra dommeren var, at han ville give plads til to journalister og to tilhørere.

SE og HØR og flere andre medier klagede på stedet over beslutningen om at udelade store dele af pressen, men lige lidt hjalp det.

Dermed gik flere af Teitur Skoubos støtter forgæves, da de ville bakke op om deres ven. Kun den tiltaltes kæreste, Teresa Ovenberg, blev lukket ind af Teiturs Skoubos støtter.

De øvrige tilhørere var da også stærkt utilfredse over afvisningen, men havde ikke lyst til at uddybe deres utilfredshed for SE og HØR’s journalister.

Velklædt Teitur

Teitur Skoubo var naturligvis sikret en plads. Og han mødte kort før retssagens begyndelse op i selskab med sin advokat og Pernille Nygaard, der er ansat hos Teitur Skoubos forsvarsadvokat, Rasmus Nikolaj Sølberg.

Den tiltalte realitystjerne var klædt i sorte jeans, mørkerød skjorte og med sin sædvanlige velfriserede frisure.

Sponsoreret indhold