Krimi 8. oktober 2021

Kaos i dansk retssal i dag: Hvad sker der?

Anklager ville lukke retsmøde i strid med loven - og så forsøgte dommer forgæves at "mingelere" en lukning på plads.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Retten i Roskilde var fredag tæt på at begå en juridisk fadæse i sag, hvor to mænd sidder anklaget for drab.

Uden at inddrage sine to dommerkolleger var retsformand Mogens Pedersen uhyre tæt på at lukke dørene, da et vidne skulle afhøres.

Efterfølgende udtrykte flere af tilhørerne forundring over, at der ikke var mere styr på juraen blandt de professionelle aktører i retten.

Vidnet har været kæreste med den ene af de to mænd, der er tiltalt for drabet på Nicoline Plintic Pedersen, der blev fundet kvalt og tævet til døde i en lejlighed i Ølby ved Køge i juli i fjor.

Vidnet havde på forhånd tilkendegivet, at hun på grund af sin psykiske sårbarhed ikke ønskede at afgive forklaring i et retslokale fuld af tilhørere. Derfor krævede anklager Kirsten Jensen dørene lukkede.

Det gjorde hun med henvisning til en bestemmelse i loven, som siger, at dørene kan lukkes, hvis det er afgørende for at få belyst sagen.

Dommer: Find på noget andet

Hvad anklageren - og retten - ikke var opmærksomme på, er, at bestemmelsen ikke kan bruges i en såkaldt hovedforhandling. Medmindre der er mulighed for, at flere personer skal anklages. Og det var ikke tilfældet.

Det måtte de fremmødte journalister gøre opmærksom på. Og det fik retsformanden til at indlede, hvad der kunne minde om en juridisk enegang med det formål at få lukket dørene.

Mogens Pedersen henvendte sig først til anklageren og sagde, at hun jo så måtte finde en anden bestemmelse. Den oplagte var en bestemmelse om, at dørene kan lukkes, hvis nogen vil blive udsat for unødig krænkelse.

Den bestemmelse bruges for eksempel i sædelighedssager eller i andre situationer, hvor der skal gøres rede for meget private forhold.

Hurtig på aftrækkeren

Anklageren kunne ikke umiddelbart komme med argumenter for, at den bestemmelse kunne tages i anvendelse.

- Så er vi nødt til at få vidnet ind og forklare, hvorfor hun ikke kan afgive forklaring, lød det fra Kirsten Jensen.

Mogens Pedersen var hurtig på aftrækkeren og konkluderede, at så måtte dørene lukkes, mens vidnet forklarede sig om, hvorfor hun ville have lukkede døre.

Unødig tortur

Den manøvre kaldes normalt dobbeltlukkede døre. Og for at retten kan beslutte det, skal parter og pressens repræsentanter have lov til at udtale sig. Derefter skal de juridiske dommere - dem er der tre af votere.

Retsformanden virkede i det hele taget fast besluttet på, at dørene skulle lukkes. Blandt andet sagde han til journalisterne.

- Der er ingen grund til at udsætte vidnet for unødig tortur. Det går pressen vel heller ikke ind for, lød det fra Mogens Pedersen.

Retsformanden er flankeret af to dommerkolleger, Signe Borregaard Rasmussen og Marie Sølve Gravsen. De henvendte sig i hele det forvirrende forløb til retsformanden, som derefter fik sagt.

- Så lukker vi dørene.

Dommere forlod retten

Måske var det en fortalelse og et udtryk for den afgørelse, som han gerne ville frem til. I hvert fald rettede han hurtigt sig selv efter en bemærkning fra de to kolleger.

- Så går vi ud for at votere, lød den nye sætning.

De tre var væk længe. Da de kom tilbage, blev der ikke afsagt kendelse om dobbeltlukkede døre. Mogens Pedersen sendte i stedet anklageren ud for at høre om vidnet ville forklare sig om, hvorfor hun ønskede lukkede døre.

Det ville vidnet ikke. Men en kvinde, som er ansat som kontaktperson for vidnet, blev i stedet indkaldt. Hun forklarer om vidnets skrøbelige psyke.

Sådan endte det

De tre dommere nåede frem til en løsning, hvor pressens repræsentanter fik lov at blive i retslokalet, mens de 20-30 tilhørere i retssalen, blev sendt udenfor.

Vidnet, som det hele handlede om afgav forklaring i lidt over to timer.

I store træk bidrog hun ikke med nye oplysninger, som ikke allerede er blevet fremlagt i sagen.

Sponsoreret indhold