Annonce
Krimi6 timer siden

I dag skal tv-profil på anklagebænken: Tiltalt i stor narkosag

Mandag starter retssagen mod en tidligere stor dansk kvindelig tv-profil. Hun anklages for besiddelse og salg af store mængder narkotika
Annonce

LÆS OGSÅ: Helt tæt på kongehuset: Topdirektør knaldet for spritkørsel to gange på én dag

Mandag klokken ni bliver det alvor for en tidligere stor dansk tv-profil.

Her tager hun plads på anklagebænken ved Retten i Horsens, hvor hun risikerer at få en lang fængselsstraf.

Politiet mener nemlig, at den 34-årige kvinde har været i besiddelse af en stor mængde narkotika, som hun havde hensigt til at sælge videre.

Det drejer sig angiveligt om otte kilo hash, 784 gram skunk, 375 gram kokain, 367 gram MDMA og 11 cannabisplanter, som politiet skulle have fundet i kvindens hjem lidt uden for Horsens.

Sådan lyder anklagerne i hvert fald mod hende i sagen, selv om hun nægter sig skyldig.

Annonce

Kvinden blev dog stillet for en dommer tilbage i juli måned, hvor dommeren mente, at der var begrundet mistanke om, at tv-profilen var skyldig i politiets anklager.

Derfor har hun siddet varetægtsfængslet siden midten af juli måned, hvor hun ligeledes blev anholdt i sagen.

En 30-årig mand er ligeledes tiltalt i sagen, han har siddet fængslet siden starten af august måned, viser retsdokumenter.

Annonce

Skyder skylden på hinanden

Tv-profilen og den tiltalte mand havde i seks måneder inden kvindens anholdelse i juli boet på samme adresse lidt uden for Horsens.

Men de har tydeligvis ikke været enige om, hvem den store mængde narkotika - der blev fundet i deres fælles hjem - tilhørte.

I retten har de nemlig hver for sig forklaret, at narkoen tilhørte den anden - ifølge tv-profilen var det altså hendes mandlige bofælle, der ejede narkotikaen, mens hans historie var lige omvendt, fremgår det af retsdokumenter.

Annonce

Derudover erkendte den 30-årige mand sig skyldig i besiddelse af 11 cannabisplanter, som blev fundet på bopælen, mens han nægtede sig skyldig i de øvrige anklager om besiddelse og salg af narkotika.

Dagens retssag bliver behandlet ved Retten i Horsens, som har afsat to dage til behandlingen af sagen.

I dag skal vi blandt andet høre vidneforklaringer fra de to tiltalte, hvis de ønsker at afgive forklaring.

Der forventes at falde dom torsdag.

SE og HØR følger dagens retsmøde fra retten - I kan følge med i vores liveblog senere mandag

Annonce

Sponsoreret indhold