Krimi22. oktober 2019

Jørgen Leth opereret i hjernen

En operation i hovedet skal hjælpe ham med at få benene i gang igen.
https://imgix.seoghoer.dk/joergten_leth_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Tour de France-stemmen Jørgen Leth er netop nu indlagt på Rigshopitalet, hvor han er blevet opereret i hjernen. Det fortæller Tour de France-stemmen selv i en video på Instagram.

- Sådan ser jeg ud, når jeg ligger på hospital. Der behøver man ikke at se alt for patientagtig ud, synes jeg.

- Jeg får også gjort noget ved mig selv her. Og jeg lærer meget om, hvad man kan i livet. Så her er jeg på Rigshospitalet på neurokirurgisk afdeling. Jeg har besøg af min søn, siger den 82-årige digter, forfatter og filminstruktør.

Han brugte sommeren på at fortælle fra Tour de France – men for første gang i mange år ikke på TV 2s sendeflade, men sammen med sin søn, Asger, og finansieret af Citroen.

Og selv om det lyder voldsomt med en operation i hjernen, lover Jørgen Leth, at han snart er tilbage i kommentatorsadlen.

- Jeg har det udmærket, det kan I regne med. Og jeg kommer tilbage, lover Leth.

Leth har i længere tid haft problemer med bentøjet. Han har gået dårligt de seneste år, og har tidligere været indlagt på Rigshospitalet. Det er dette problem, lægerne nu håber at kunne få bugt med.

På Jørgen Leths story kan man lige nu se en video, hvor han fortæller om operationen. Link her.

Sponsoreret indhold