Krimi1. juli 2021

- Jeg håbede, at jeg ville miste mit ufødte barn

En kvinde fortæller, at hun blev kastet ud i sit livs krise, da hun blev gravid. Hun ønskede nemlig slet ikke at blive mor
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/chelsey_front.jpg
 (Foto: Chelsey Pleasant)

Det strømmede ind med lykønskninger. Folk skrev både ”tillykke” og ”sikke en dejlig nyhed” til hende.

Men for Chelsey var den ny-opdagede graviditet slet ingen lykkelig nyhed.

Den amerikanske kvinde ville nemlig ikke have børn – så da hun opdagede, at hun var blevet gravid, blev hun kastet ud i sit livs krise.

Nu fortæller hun sin historie til Love Whats Matter.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/chelsey.jpg
 (Foto: Chelsey Pleasant)

(Foto: Chelsey Plesant)

Her fortæller Chelsey indledningsvis, at hun og ægtemanden Cameron havde taget en aktiv beslutning om ikke at ville have børn.

Måske ville de engang adoptere – men de var begge helt sikre på, at de ikke skulle have deres egne.

Da Chelseys menstruation pludselig udeblev i efteråret 2018, tog hun en test. Hun var dog sikker på, at det hele skyldtes stress. Hun og ægtemanden havde netop været igennem en opslidende flytning, hvor de blandt andet blev evakueret på grund af en orkan, der ramte deres område.

Der var dog to streger på testen.

- Er jeg gravid? Kan det være rigtigt? Og så brød jeg straks sammen, fortæller Chelsey til Love What Matters.

Kort efter tog hun snakken med Cameron, de var begge ude af den, men også af den overbevisning, at en abort ikke var en mulighed.

- Jeg kan huske, at jeg drømte om en ufrivillig abort. Jeg hader at indrømme det, men det er sandheden. En veninde var gravid på samme tid, og hun fik en ufrivillig abort, og jeg blev bare ved med at tænke: ”Hvorfor var det ikke mig, jeg ønsker ikke dette, jeg bliver ikke god til det”. Jeg hadede at fortælle det til folk, fordi de ville sige tillykke, og jeg var bare slet ikke spændt. Jeg har aldrig været en baby-person, kender I det? Jeg blev ikke ivrig efter at holde andres børn. Jeg følte slet ikke, jeg havde det der mor-gen, fortæller hun videre.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/chelsey1.jpg
 (Foto: Chelsey Pleasant)

(Foto: Chelsey Pleasant)

Heldigvis havde Chelsey ikke særlig mange fysiske gener under graviditeten, og fødslen gik også, som den skulle.

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente, men jeg havde ikke den der fornemmelse af, at jeg ville blive mor til sidst, forklarer Chelsey.

Der skete dog noget helt særligt og magisk, da lille Kevin kom til verden.

- Da han kom ud, og de puttede ham i mine arme, smeltede jeg. Der strømmede følelser ind over mig – den mest vanvittige følelse af kærlighed, som jeg nogensinde har følt i mit liv. Jeg fik helt dårlig samvittighed over de tanker, jeg havde haft under graviditeten, skyld over ikke at have set frem til dette øjeblik, fortæller Chelsey.

Som alle nybagte forældre var der dog en tilvænning til det nye liv. De skulle lære både lille Kevin – og deres nye roller – at kende.

- Han er FANTASTISK og overrasker os mere og mere, som dagene går.

- Jeg kan huske, at jeg græd hver gang, jeg kiggede på ham, fordi jeg var så taknemmelig. Jeg var slet ikke klar over, at man kunne elske én så højt, lyder det i dag fra den lykkelige mor.

Sponsoreret indhold