Krimi6. marts 2024

J-dag koster ung mand fængselsstraf: Tyrede flaske henover dansegulv

En ung mand er onsdag blevet dømt ved Retten på Bornholm, efter han sidste år fejrede J-dag
J-Dag udviklede sig sidste år voldeligt for en ung mand, som nu er blevet dømt for vold.
J-dag udviklede sig sidste år voldeligt for en ung mand, som nu er blevet dømt for vold.
 Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sognepræst tiltalt for vold begået mod konfirmand

Jul, kolde øl og nissepiger.

Det har i mange år været opskriften til en god J-dag for mange mænd og kvinder rundt om i landet, omend nissepigerne vist nok er blevet afskaffet efterhånden.

Sidste år gik det dog helt anderledes for en 26-årig mand, som nu er endt med at blive idømt en betinget fængselsstraf efter en episode på mærkedagen sidste år.

Det skriver Bornholms Anklagere på X.

Her fortæller de, at den unge mand er blevet idømt 60 dages betinget fængsel med vilkår om 80 timers samfundstjeneste efter en episode på J-dag i 2023.

Her tyrede han ifølge politiet – og nu også retten – en ølflaske henover et dansegulv, hvilket betød at flasken ramte en helt tilfældig person i hovedet.

Det koster altså en betinget dom for vold – men den 26-årige kan dog trøste sig med, at han kan holde sig ude af hotel gitterly, så længe han udfører 80 timers samfundstjeneste.

Sponsoreret indhold