Krimi30. juli 2019

Instagram-stjerne fundet død i kuffert i sit hjem

En blot 24-årig influencer er blevet fundet død i en kuffert i sin lejlighed. Ifølge politiet blev hun fundet med flere stiksår på kroppen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/influencer.jpg
 (Foto: Instagram/Ekaterina Karaglanova)

En 24-årig influencer er på makaber vis blevet fundet død i en kuffert i sin egen lejlighed i Moskva.

Liget af russiske Ekaterina Karaglanova blev fundet fredag af hendes egne forældre, der var blevet bekymrede over, at de ikke kunne få fat i hende.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-07-30_kl._20.44.39.png
 Foto: Instagram/Ekaterina Karaglanova

Det var billeder som disse, at den 24-årige influencer ofte delte på sin instagram-profil. Foto: Instagram

De bad derfor datterens udlejer om at give dem adgang til hendes lejlighed – og her fandt de altså kufferten med det grusomme indhold.

Det skriver BBC.

Ekaterina Karaglanova havde flere knivstik på kroppen, ligesom hendes hals var skåret over.

En læge fra en tilkaldt ambulance erklærede hende død på stedet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-07-30_kl._20.40.07.png
 (Foto: Instagram/Ekaterina Karaglanova)

Ekaterina Karaglanova delte ofte billeder fra sine eksotiske rejser. Foto: Instagram

Russisk politi fortæller, at man ikke har fundet et gerningsvåben i lejligheden, men tilføjer, at man arbejder ud fra en teori om, at hun er offer for et jalousidrab.

Ekaterina Karaglanova havde netop indledt et nyt forhold, og parret havde planer om at rejse til Holland for at fejre Ekaterina Karaglanovas 30-års fødselsdag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-07-30_kl._20.39.50.png
 (Foto: Instagram(Ekaterina Karaglanova)

Det var Ekaterina Karaglanovas egne forældre, der gjorde det grufulde fund. Foto: Instagram

Videoovervågning fra Ekaterina Karaglanovas lejlighedskompleks viser, at hendes ekskæreste – hvis identitet ikke er blevet offentliggjort – besøgte hende for nogle dage siden.

Politiet har dog ikke oplyst, om de mistænker ham for at stå bag drabet.

Giv dig selv en gave: Et abonnement på SE og HØR

Ekaterina Karaglanova havde mere end 87.000 følgere på instagram og mange fulgte hende især, fordi hun lignede det afdøde ikon Audrey Hepburn.

Sponsoreret indhold