Krimi9. maj 2024 (opd. 10. maj 2024)

Her blev Korsørmanden anholdt: Nyt liv i huset

Sidste år blev en 13-årig pige befriet fra en villa i Svenstrup, efter hun havde været holdt fanget i 27 timer. Forud for retssagen besøgte SE og HØR det hus, som politiet stormede - nu er der nyt liv i ejendommen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sagen mod en 33-årig mand, der er mistænkt for blandt andet at dræbe Emilie Meng, går nu i gang. Her kan du se, hvilke tre vigtige steder sagen kommer til at handle om.
 Video: Saad Ahmad/Patrick E. Nielsen

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en fortrolig mail til journalisterne på patrick@sh.dk

LÆS OGSÅ: Her boede Korsørmanden

Idyllen på en ellers normalt stille villavej blev 16. april sidste år brudt med politiets massive ankomst, hvor betjente stormede et udadtil normalt villahus i Svenstrup ved Korsør.

Her blev en 13-årig pige befriet efter at have gennemlevet 27 timer i fangenskab hos en nu 33-årig mand, som siden er blevet tiltalt for at have udsat pigen for rædsler i over et døgn.

Den tiltalte erkender sig delvist skyldig i de alvorlige anklager om kidnapningen, men han nægter dog dele af anklagemyndighedens påstand om, at han påkørte den 13-årige pige, da hun cyklede med aviser i Kirkerup.

Han nægter også at have slået 17-årige Emilie Meng ihjel, ligesom han afviser at have forsøgt at bortføre en 15-årig efterskolepige i Sorø.

Den sorte villa, som alles øjne blev rettet mod efter anholdelsen af den nu 33-årige, blev i tiden efter mandsopdækket af politiet, hvor de flere gange var inde i huset og arbejde med deres teknikere.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-08/CT1A8166_0.jpg
Den nu tiltalte 33-årige boede i årene inden sin varetægtsfængsling her i det sorte hus, hvor den 13-årige pige blev fundet og befriet efter at have været bortført i 27 timer. Forud for retssagen ser det nu ud til, at der igen er kommet nyt liv i huset.
 Foto: Mikael Rieck

Forud for retssagen har SE og HØR været en tur forbi huset, hvor den drabstiltalte har boet i årene inden sin anholdelse. I månederne efter varetægtsfængslingen var der ingen tegn på liv i huset, men sådan er det ikke få dage inden retssagen begynder.

Der holder nemlig to biler i indkørslen til huset, hvor den 13-årige pige blev holdt fanget og udsat for overgreb. Umiddelbart ligner det en arbejdsrelateret varevogn og en lille privatbil.

SE og HØR banker derfor på døren for at høre en person i huset, om der er tale om en nyindflyttet beboer.

- Jeg er ikke interesseret i at snakke med journalister, lyder det bestemt, men venligt fra manden, som åbner op.

Det er uvist, om personen er flyttet ind i huset, men ifølge tinglysningen er den 33-årige drabstiltalte fortsat ejer af den sorte villa i Svenstrup.

Uden for huset bærer det dog præg af, at der er liv til dagligt - det tyder blandt andet en krukke med syltede rødbeder og en velholdt have på.

Husets ejer, som udover kidnapningen af den 13-årige pige blandt andet også er tiltalt for at have dræbt Emilie Meng tilbage i 2016, blev varetægtsfængslet i sagen i april sidste år - han har siden ladet sig varetægtsfængsle frivilligt i sagen.

Den længe ventede retssag tager sin begyndelse ved Retten i Næstved tirsdag 14. maj, hvor der er afsat hele 18 retsdage til behandlingen. Der forventes dom i slutningen af juni.

SE og HØR følger sagen fra start til slut.

Sponsoreret indhold