Krimi12. juni 2025 (opd. 12. juni 2025)

HA-rocker og kæreste skudt på Teglholmen: Gerningsmand løb mod vandet

Københavns Politi efterlyser vidner efter skud mod lejlighed, hvor mand og kvinde blev såret af skud
Der kan tælles omkring 17 skudhuller i ruden ind til lejligheden, hvorfra skuddene faldt.
Der kan tælles omkring 17 skudhuller i ruden ind til lejligheden, hvorfra skuddene faldt.
 Foto: Presse-fotos

LÆS OGSÅ: Josefine fra "Prinsesser i Alanya" er gift med voldtægtsmand: Blev smidt ud af Danmark

Efter et skyderi mod en lejlighed på Teglholmen i København efterlyser politiet hjælp fra eventuelle vidner.

Det er budskabet i en pressemeddelelse torsdag fra Københavns Politi.

En mand på 39 år og en kvinde på 20 blev begge såret ved skyderiet, som fandt sted natten til mandag 2. juni.

Den 39-årige mand er et højtprofileret medlem af Hells Angels afdeling i Kokkedal, hvorfra et andet medlem ligeledes blev forsøgt skudt med en maskinpistol tidligere på året, viser SE og HØRs research.

Den 20-årige kvinde dannede på tidspunktet for skudattentatet par med Hells Angels-rockeren.

Cirka klokken 01.30 blev der affyret flere skud mod en lejlighed på Teglholmsgade, og siden da har efterforskere forsøgt at fastlægge gerningsmandens færden.

Manden stak af ved at løbe gennem passagen mellem Teglholmsgade 12 E og 16 i retning mod vandet, oplyser politikommissær Andreas Madsen i pressemeddelelsen.

Hvis borgere har været i området fra klokken 22 og frem til klokken 02 og har set noget, har politiet brug for at tale med dem.

Også videooptagelser eller optagelser fra dashcam i biler er efterforskerne interesseret i, fremgår det.

Manden, der skød, var iført mørkt tøj.

Sponsoreret indhold