Krimi12. juni 2025

Josefine fra "Prinsesser i Alanya" er gift med voldtægtsmand: Blev smidt ud af Danmark

I DR-programmet "Prinsesser i Alanya" følger man Josefine, som efter udsendelsen fandt sin "tyrkiske prins". Prinsen viser sig nu at være en udvist kriminel
I "Prinsesser i Alanya" følger man blandt andet nu 20-årige Josefine. Hun er i dag blevet gift med "Serhat", som er dømt for særdeles alvorlig personfarlig kriminalitet herhjemme.
I "Prinsesser i Alanya" følger man blandt andet nu 20-årige Josefine. Hun er i dag blevet gift med "Serhat", som er dømt for særdeles alvorlig personfarlig kriminalitet herhjemme.
 Foto: DR

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@sh.dk

LÆS OGSÅ: Prisvindende musiker taget i skattesnyd for kæmpebeløb: Stor bøde og fængselsstraf

I seks afsnit kan reality-glade danskere følge en gruppe af unge kvinder og deres drøm om at finde den "tyrkiske prins" i festbyen Alanya.

Det sker i programmet "Prinsesser i Alanya", hvor man blandt andet får et indblik i den nu 20-årige Josefines liv.

Efter optagelserne har lynet dog tilsyneladende slået ned for den unge kvinde, som er blevet gift med 37-årige "Serhat".

I dag kan SE og HØR imidlertid afsløre, at Serhat er identisk med den dømte kriminelle Gazi Odabas, som blev udvist af Danmark tilbage i 2021.

Det viser vores omfattende research af manden, som i alt er blevet idømt mere end 11 års fængsel samt flere års socialpædagogisk behandling.

I flere retsdokumenter, som SE og HØR er i besiddelse af, kan man se, hvordan forløbet har været ved domstolene.

Således blev Gazi Odabas i 2021 dømt i en forfærdelig sag om blandt andet forsøg på voldtægt af en mindreårig.

I samme sag blev han dømt for alvorlige trusler, efter han blandt andet truede nærtstående familie med at slå deres mødre ihjel.

Skruer man tiden yderligere 10 år tilbage, så blev han i 2011 dømt for at have truet andre til at begå hele 10 røverier i den jyske by Fredericia.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra både Josefine og hendes mand, Serhat, men de har ikke ønsket at kommentere sagen.

Josefine afviser dog telefonisk over for SE og HØR, at hun kender til den side af sin mand, som nu er kommet frem, men afviser altså at sige mere.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-12/DR-0853218.jpg
I programmet forsøger Josefine at finde kærligheden i Alanya - det er angiveligt lykkedes efter optagelserne, hvor hun har fundet den udvisningsdømte Gazi Odabas.
 Foto: DR

Gazi Serhat Odabas blev dømt til udvisning af Danmark i seks år, da han ankede byretten i Koldings dom på 1 år og 2 måneders fængsel for forsøg på voldtægt af en mindreårig, trusler og kørsel uden kørekort.

Den straf forhøjede Vestre Landsret i april 2022, da han blev idømt to års fængsel og udvist af Danmark i seks år.

Anklagemyndigheden gik efter at få ham idømt for bestandigt, men her valgte landsretten at gøre udvisningen tidsbestemt - blandt andet på grund af Gazi Serhat Odabas stærke bånd til Danmark.

Research viser da også, at han allerede nu - som udvisningsdømt kriminel - har en virksomhed i Danmark.

Det kan dog kun lade sig gøre, fordi hans nye kone, Josefine, som har taget navneforandring til "Aysa", står som medejer af virksomheden.

SE og HØR arbejder på at få en kommentar fra DR.

Sponsoreret indhold