
Grusomme billeder: Her mister de alle livet
Det var ulykken, der ikke burde kunne ske.
Vejret var perfekt – næsten ingen vind og høj sol.
Piloterne havde imponerende 40.775 timers erfaring i bagagen.
Alligevel skete det.
Omkring 800 meter over San Diego kolliderede Pacific Southwest Airlines Flight 182 med en lille Cessna Skyhawk.
Kollisionen var dødelig for alle i de to fly.
Artiklen fortsætter under billedet...

Flyet på vej mod jorden. Foto: NTSB
Passagerflyet med de 135 passagerer og besætningsmedlemmer ombord brød straks i brand og begyndte en farlig og dødelig kurs mod jorden. Der var intet piloterne kunne stille op. Flyet – og de mange uskyldige om bord – kunne ikke reddes.
Både Cessna-flyet og dens besætning på to blev knust, da flyet kolliderede med det tonstunge passagerfly.
I alt mistede 144 mennesker livet den dag i september 1978, da én af USA’s værste flytragedier indtraf.
Mange flere kunne dog være blevet dræbt.
Passagerflyet styrtede ned i et tætpakket boligkvarter. Men fordi flyet styrtede ned kort efter klokken ni om morgenen, var mange formentlig taget på job. Dét reddede deres liv.
”Kun” syv på jorden blev dræbt.
Ligedele i træer
Redningsmandskabet blev mødt af et syn, de aldrig glemmer.
Sort røg og flammer havde omslugt flere huse. Der lå flyvrag spredt over et stort område.
Artiklen fortsætter under billedet...

I alt blev 22 huse skadet af det faldende fly. Foto: Ritzau Scanpix
Mere grusomt var de mange ligdele, som man fandt i både træer og huse.
Kun fire af ligene fra Pacific Southwest Airlines Flight 182 blev fundet intakt.
Pacific Southwest Airlines Flight 182 er stadig i dag – over 40 år senere – en af de værste flykatastrofer i Californiens historie.
Hvordan kunne det ske, at så erfarne piloter kunne kollidere med hinanden?
Det store passagerfly var blevet varslet om, at et mindre Cessna-fly lå i nærheden.
Piloterne ombord Pacific Southwest Airlines Flight 182 havde da også bekræftet, at de med egne ord havde “Traffic in sight”.
Artiklen fortsætter under billedet...

Vragdele lå spredt ud over området i San Diego. Foto: Ritzau Scanpix
Men så blev der begået en stor – og katastrofal – fejl.
Overset
Cessna-flyet anmodede kontroltårnet om at skifte kurs. Kontroltårnet godkendte, og flyet og dets to piloter drejede østpå.
Nu lå det lille fly lige under passagerflyet.
Som konsekvens kunne piloterne i Pacific Southwest Airlines Flight 182 ikke længere se flyet fra deres cockpitvindue.
- Er vi clearet fra Cessna-flyet?, spurgte en af piloterne fra cockpittet.
- Det går jeg ud fra, svarede en anden.
Artiklen fortsætter under billedet...

Et lille Cessna-fly. Dette fly var ikke involveret i ulykken. Foto: MEGA
Der udbrød en let latter i cockpittet.
Ingen var tilsyneladende klar over, at en uundgåelig tragedie nu kun var sekunder fra at ske.
Pacific Southwest Airlines Flight 182 startede sin nedstigning mod lufthavnen – uvidende om, at det lille Cessna-fly lå lige under.
Klokken præcis 09:01:47 lød et øredøvende brag.
I de første sekunder virkede piloterne ikke til at forstå, hvad der var sket. Men så gik den forfærdelige sandhed op for dem.
De sidste ord fra cockpittet afslørede i al sin gru, at piloterne vidste, at de nu skulle dø:
- Mor, jeg elsker dig!


Aloha Airlines-ulykken: Mareridtet i 7.000 meters højde

Billedet der chokerede: Den 14-årige der faldt fra himlen

Her er de sidste 9/11-opkald