Krimi6. januar 2022

Grov rockerafpresning: 'Vi knepper din kone og børn'

Fem mænd er tiltalt for afpresning af særlig grov beskaffenhed. Mindst en af mændene er fuldgyldigt medlem af Satudarah MC
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20160613-121330-3-1920x2879we.jpg
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

SENESTE: Hovedtiltalt siger, at offer "var med på den"

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@sh.dk

"Ham her, han skal bare kneppes, hvis I ikke hører nærmere."

Så kontant lød truslen ifølge politiet fra en 26-årig Satudarah-rocker, da han sammen med fire kammerater sidste år angiveligt forsøgte at presse over en million kroner ud af to mænd.

Fredag skal de fem tiltalte for retten, hvor anklagen går på, at afpresningen foregik over en periode på fire måneder, hvor de to ofre blev chikaneret og presset på forskellige måder. I flere tilfælde har afpresserne opsøgt de forurettedes bopæle.

Ifølge anklageskriftet, som SE og HØR er i besiddelse af, begyndte afpresningen af de to ofre tilbage i februar 2021.

En af sagens tiltalte havde her pådraget sig en arbejdsskade på sit job, og da et af de to ofre i sagen var afdelingsleder i den pågældende virksomhed, gik afpresningen i første omgang ud over ham.

Også et andet offer, hvis tilknytning til virksomheden er ukendt, blev afpresset.

Ville kræve EN million

Netop dette andet offer fik som det første besked om, at afdelingslederen snart ville blive afkrævet en million kroner for arbejdsskaden.

Offeret skulle holde sin kæft om det. Ellers ville han også komme i samme situation som arbejdslederen, lød truslen.

17. februar sidste år blev afdelingslederen så sat i stævne på en Shell-tank i Nakskov, hvor han fik besked om, at han skulle betale en "dummebøde" på 500.000, hvis han ville undgå at blive smadret.

Beskeden kom fra to af de nu tiltalte i sagen, mener politiet.

Satudarah-hierarkiet kommer efter dig

Kort tid efter dette første møde mellem afdelingslederen og de to nu tiltalte blev endnu et møde sat i stand.

Denne gang ved genbrugspladsen ved det gamle skibsværft i Nakskov og med både afdelingslederen og det andet offer til stede, fremgår det af anklageskriftet.

Her lød beskeden "at de skulle have 500.000 kroner af den ene forurettede, ellers ville de smadre ham."

De kunne dog godt "nøjes" med 400.000 kroner, hvis betalingen faldt en måned før tid.

Men her stoppede truslerne ikke. Afdelingslederen ville nemlig være sikker på, at der ikke skete hans børn og kone noget.

"Det skal bare overståes, så er der ikke noget problem i at komme videre. Men hvis der er nogen problemer med dig, så skal jeg sørge for, at hele Satudarah-hierarkiet kommer op i din røv," lød det kontante svar fra en af sagens tiltalte, der tilsyneladende plejer omgang med rockerklubben Satudarah.

Afdelingslederen skulle desuden huske, at politiet ikke måtte blive blandet ind i sagen.

En af sagens tiltalte skulle have truet med, at de kun røg i fængsel i kort tid, og så ville det være en helt anden historie, når de kom ud.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20160917-123339-pf-1920x1329we.jpg

Satudarah er en såkaldt MC-klub, der kom til Danmark i 2013. Adskillige af deres medlemmer er dømt for alvorlige forbrydelser som drab og narkohandel. OBS: Ingen af personerne på billedet har noget med den aktuelle sag at gøre. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Betalte 230.000 - afpresningen fortsatte

I marts 2021 betaler afdelingslederen, der indtil da var den eneste, som blev afpresset. Det skete, da han gav 200.000 kroner til en af sagens tiltalte.

Det oprindelige beløb lød som nævnt på 500.000 kroner. Men efter en forhandling mellem afdelingslederen og afpresserne, blev beløbet sat ned til 200.000 kroner.

"Besparelsen" holdt dog ikke længe. For på et møde med afpresserne 7. marts 2021 på en Circle K tankstation i Nakskov fik afdelingslederen at vide, at han nu skulle betale yderligere 100.000 kroner.

Sammenlagt endte afdelingslederen med at betale 230.000 kroner til afpresserne, før de blev stoppet.

satudarah-rocker: Vi knepper din kone og børn

Afpresningen kulminerede for alvor i maj 2021, hvor afdelingslederen i første omgang får besked på, at der skal falde yderligere 140.000 kroner - og denne gang kommer beskeden fra en mand iklædt en Satudarah rockervest, fremgår det af anklageskriftet.

16. maj sidste år blev sagens andet offer også afpresset. Nu med alvorlige trusler fra samme mand iført en Satudarah rockervest.

Offeret blev ved begyndelsen af mødet kropsvisiteret og fik frataget sin mobiltelefon samt ur. Ifølge anklageskriftet blev han herefter kaldt "en slange" og oplyst om, at han nu også var en del af sagen.

Satudarah-rockeren gav ved mødet 16. maj besked om, at offeret - på samme måde som afdelingslederen - skulle betale penge. I hans tilfælde 600.000 kroner inden 1. juni - og med en alvorlig trussel til følge:

'Hvis du fucking melder os, så kører vi dit liv midt over og knepper din kone og dine børn,' lød beskeden fra rockeren, der var iført sin vest på tidspunktet.

Imens stod sagens fire andre tiltalte ved siden af og deltog i truslerne.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20160917-123301-pf-1920x1366we.jpg

Satudarah MC er en rockerklub, der blev etableret i Moordrecht i Holland i 1990. I Danmark har de flere afdelinger rundt om i landet. OBS: Ingen af personerne på billedet har noget med den aktuelle sag at gøre. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Nu kender alle i klubben dit ansigt

Ved samme møde filmede Satudarah-rockeren det andet offer med en smartphone, mens han ifølge anklageskriftet sagde:

'Ham her, han skal bare kneppes, hvis I ikke hører nærmere,' og afleverede smartphonen til en af sagens andre tiltalte med beskeden om, at han vidste, hvem der skulle modtage videoen af sagens ene offer.

Henvendt til sagens offer fortalte rockeren:

"Nu kender alle i klubben dit ansigt. Hvis der sker mig noget, eller nogen af de andre, så kører vi dig midt over. Så ville du ønske, at du aldrig havde levet. Og så betaler du 600.000 til den første," fremgår det af anklageskriftet.

Offeret blev nogle dage efter også opsøgt på sin adresse af nogle af sagens tiltalte. Det lykkedes dem dog ikke at finde ham.

80.000 kroner og et udbud

De 600.000 kroner ender som ved tidligere krav med at blive ændre ad flere omgange.

Et familiemedlem til Satudarah-rockeren, der også er tiltalt i sagen, får derfor 150.000 kroner af det andet offer samt et udbud til en byggesag.

Dette udbud var dog ikke godt nok, og derfor blev offeret endnu engang forsøgt afpresset 4. juni 2021. Nu for hele 800.000 kroner under et møde ved Burger King i Køge.

15. juni blev der endnu engang sendt en bil ud på forurettedes adresse, hvor en af sagens tiltalte med flere ikke identificerede personer søgte efter offeret.

Retssagen begynder som nævnt fredag. Der er afsat fire retsmøder til sagen.

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@sh.dk

Sponsoreret indhold