
Google Earth-foto afslører makabert fund: Her ligger mand død

En beboer i Florida gjorde i sidste måned et makabert fund på et Google Earth-billede.
Det skriver WPTV.

Beboeren surfede rundt på Google Earth – nysgerrig efter at se, hvordan hans gamle kvarter i Wellington i Florida havde udviklet sig, efter han var flyttet.
Pludselig spottede han noget i vandkanten af søen. Da han zoomede ind, kunne han se en mystisk genstand.
Han valgte herefter at tage kontakt til en af de nuværende beboere på vejen for at gøre dem opmærksomme på, at der lå noget mystisk – noget der til forveksling kunne ligne en bil – i vandkanten.

Meghans babyshower afslørede trist sandhed
Artiklen fortsætter under billedet...

Bilen kunne ikke ses fra vejen - kun fra luften. Foto: Google Earth
Beboeren blev selv nysgerrig og valgte at sende sin drone i luften for at filme over søen.
Og konklusionen var den samme: Der var tale om en bil, der lå i vandkanten.

Kamera skyllede i land på strand – afslørede en grusom tragedie
Husejeren valgte herefter at tage kontakt til politiet, der hev bilen – en 1994 Saturn SL – op af vandet til yderligere undersøgelser.
Og det var i den forbindelse, at man gjorde det makabre fund.
Artiklen fortsætter under billedet...

Jo mere man zoomede ind, jo lettere kunne man se, at der var tale om en bil. Foto: Google Earth
I bilen lå et skelet, som senere blev sendt til undersøgelse hos retsmedicinere.
Retsmedicinerne kunne konstatere, at skelettet tilhørte William Moldt, der forsvandt for 22 år siden, i november 1997.

De sidste timer: Hjerteskærende beslutning ledte Diana direkte i døden
William Moldt var bare 40 år gammel, da han forsvandt som dug for solen på vej hjem efter en aften på natklub.
Vidner i sagen har tidligere forklaret, at William Moldt ikke virkede beruset, da han forlod baren omkring klokken 23 den skæbnesvangre aften.
Artiklen fortsætter under billedet...

William Moldt forsvandt i november 1997. Først nu er han fundet. Foto: Privat
Han havde desuden ringet til sin kæreste for at fortælle, at han snart var hjemme. Det var sidste gang, at hun hørte fra ham.

UHYGGELIG VIDEO: Kyssende kærestepar styrter i døden fra bro
Først nu - 22 år senere - har familien endelig fået vished.