Krimi11. november 2020

Gjorde "ækelt" fund på badeværelset: Her er forklaringen

En kvinde blev – forståeligt nok – særdeles chokeret, da hun fandt syv brune tingester ude på sit badeværelse. Der var dog heldigvis ikke tale om lort, men noget andet ganske ækelt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-11-11_kl._06.34.05.png
 (Foto: Mums Who Clean/Facebook)

Det er ikke på ens badeværelse, at man ønsker at støde ind i ”ulækre, uforklarlige og uhumske” ting.

Men det var ikke desto mindre, hvad en australsk kvinde gjorde. Faktisk stødte hun ind i hele syv af slagsen.

For på hendes badeværelsesfliser sad syv mystiske brune tingester, der ledte tankerne hen på noget, der ikke bør ligge på badeværelsesgulvet.

Kvinden tog et billede af sit ækle badeværelsesfund og delte ifølge News billedet i Facebook-gruppen ”Mums Who Clean”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-11-11_kl._06.34.05.png
 (Foto: Mums Who Clean/Facebook)

Det er til at forstå, hvorfor kvinden blev noget chokeret. Foto: Mums Who Clean/Facebook

Her spurgte hun ind til, om andre vidste, hvad det var, hun havde fundet.

Og her kom svaret prompte fra flere. Og selv om det heldigvis ikke var lort eller lignende, var det alligevel noget ganske ækelt.

De syv brune tingester var nemlig reder bygget af gravehvepse.

Arten er ganske udbredt i Australien, og derfor er det ikke et sjældent syn at støde på dens reder. Men det er alligevel noget, man ikke ønsker at have indenfor i sit hjem.

Flere i Facebook-gruppen kom herefter med råd til, hvordan kvinden slipper af med rederne og deres indhold. Selv om gravehvepsen ikke er aggressive, kan de blive det, når deres reder bliver forstyrret. Så derfor råder de fleste kvinden til at være forsigtig, når hun fjerner de syv brune reder.

Sponsoreret indhold