Krimi9. august 2023

Franske Émile forsvandt for en måned siden: Frygter en gal mands værk

Det er en måned siden, at en blot to-årig dreng forsvandt fra den franske alpeby Le Vernet – trods en intens eftersøgning er drengen endnu ikke fundet
To-årige Émile er som sunket i jorden.
To-årige Émile er som sunket i jorden.
 Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: 2-årige Émile har været væk i tre uger: - Vi ved stadig ikke, hvad der er sket

For en måned siden brast idyllen i den lille franske by Le Vernet, da den to-årige dreng Émile forsvandt sporløst fra sine bedsteforældres hjem.

Den helt store eftersøgningsindsats blev igangsat med hunde, droner og hundredvis af frivillige, men til trods for den store indsats blev den lille dreng ikke fundet.

Siden har der været mange uhyggelig teorier omkring drengens forsvinden: Blandt andet at han skulle være ramt af en mejetærsker, eller at faderens fortid har noget at gøre med drengens forsvinden.

På månedsdagen for drengens mystiske forsvinden, udtaler Le Vernets borgmester, Francois Balique, sig atter i sagen:

– Émile er ikke blevet fundet i byen, og det må betyde, at han er blevet fjernet. Det kan ikke betyde andet. Han kan kun være blevet fjernet af en voksen – eller flere voksne. Enten har vi med en gal mand at gøre, eller vi har at gøre med nogen med onde hensigter, siger han ifølge Independent til C News.

Mere end 800 frivillige hjalp sidste måned med at lede efter Émile. Politiet havde i jagten på den to-årige dreng sågar forsøgt at fange drengens opmærksomhed med en optagelse af morens stemme. Den blev afspillet fra en helikopter, som fløj over området.

Sponsoreret indhold