Krimi14. marts 2019

Forsvundne Rebecca frygtes dræbt: Mor forsvarer hovedmistænkt

I over tre uger har 15-årige, tyske Rebecca Reusch været forsvundet. Hendes søsters kæreste er anholdt og sigtet for drabet, men familien insisterer på, at han er uskyldig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rebecca.jpg
 Foto: Berlin Politi

23 dage er der helt præcis gået siden Rebecca Reusch blev meldt savnet af sine forældre.

Mareridtet begyndte 18. marts, da den unge pige ikke dukkede op i skole, efter at have overnattet hos søsteren og hendes kæreste.

På trods af politiets massive efterforskningen har de hverken fundet liget af Rebecca eller fået nogle livstegn.

Politiet i Berlin mistænker derfor, at der er tale om et drab.

Rebeccas svoger er blevet anholdt og sigtet for drabet. Han blev i starten af marts anholdt af politiet som hovedmistænkt i sagen på grund af 'den stærke mistanke om manddrab'.

https://imgix.seoghoer.dk/ipiccy-collage_1.jpg

Svogeren er blevet anholdt som hovedmistænkt i forsvindingssagen (Foto: Berlin Politi)

Men pigens familie bakker ikke op om politiets mistanke og nægter at tro, at svogeren, en 27-årig mand, er involveret i forbrydelsen. Det skriver det tyske medie Bunte.

Fibre fra et tæppe, der forsvandt fra huset, og Rebeccas hår er blevet fundet i svogerens røde bil.

- Han er som en søn for min mand og mig, siger den forsvundne piges mor til det tyske medie.

- Han gør alt for os. han er ekstremt knyttet til min mand, sin svigerfar, og han ville aldrig gøre noget for at skade os. Medmindre vi med et hundrede procent ved, at han har været involveret i Beccis forsvinden, er han uskyldig for os. Det hedder en familie.

Også Rebeccas søster bakker op om morens tro på svogerens uskyld.

- Min verden faldt sammen, da min mand blev anholdt. Min mand er fantastisk, og jeg kan ikke forestille mig, at han har gjort noget mod min søster, siger den 27-årige storesøster til Bunte.

I interviwet med det tyske medie fortæller moderen, at Rebecca havde mødt en mand, der hed Max eller Maxi, over nettet, og at han ønskede at besøge den unge pige.

Sponsoreret indhold