Krimi22. september 2022

Familie i stor sorg efter drab på dansk kvinde i Sydfrankrig

Den 30-årige kvinde, der blev fundet dræbt i weekenden i Sydfrankrig, har efterladt familie og venner i stor sorg
En 31-årig dansk iværksætter sidder fængslet for drabet på en 30-årig dansk kvinde. Hun blev i weekenden fundet skuddræbt i et aflåst køleskab.
En 31-årig dansk iværksætter sidder fængslet for drabet på en 30-årig dansk kvinde. Hun blev i weekenden fundet skuddræbt i et aflåst køleskab.
 Foto: Politi

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

En 30-årig dansk kvinde blev i weekenden fundet skuddræbt i et køleskab i Sydfrankrig. I køleskabet lå også en død hund.

Og drabet, som en 31-årig dansk iværksætter sidder varetægtsfængslet for, har naturligvis efterladt familien til den afdøde kvinde i stor sorg.

Den dræbte, der tidligere har deltaget i et tv-program, bliver på Facebook sendt afsted med en voldsom stor mængde kærlighed fra hendes familie.

Kvindens mor skriver blandt andet, at dagen, hvor de fik den triste besked, var den værste dag i deres liv, og at alle deres hjerter er knuste.

Den afdøde kvinde har igennem flere år beskæftiget sig intenst med mode, hvilket hendes profiler på de sociale medier også viser.

Sådan blev det opdaget

Det var to af den anholdtes bekendte, der gjorde det franske politi opmærksomme på den 31-årige mand.

Manden havde bedt dem køre et køleskab på lossepladsen. Han havde fortalt dem, at han havde dræbt en hund, og derefter påsat en hængelås på køleskabet.

De to bekendte blev dog så generet af lugten, at de fik åbnet fryseren og fandt kvindens lig sammen med en hund.

Her har politiet kunne konstatere, at kvinden er død af et eller flere skud i hovedet.

Den sigtede har tidligere været i myndigheders søgelys på grund af dyremishandling.

Der blev også fundet en afdød hundehvalp i fryseren hjemme hos den 31-årige dansker.

Og det ligner ved første øjekast en ung, smuk og glad kvinde, der er blevet revet fra verden i en alt for tidlig alder.

På de sociale medier bakker adskillige personer op om familien og fortæller, at de kommer til at savne den 30-årige kvinde.

Drabsofferet var angiveligt gift med den nu sigtede mand.

Det voldsomme drab skete i Sydfrankrig, men i september sidste år flyttede parret ind i en 128 kvadratmeter stor lejlighed i det centrale København.

Men de seneste måneder har hun flere gange opholdt sig i Frankrig, viser en gennemgang af kvindens Instagram-profil, som SE og HØR har lavet.

SE og HØR er i kontakt med familien og forsøger at få en kommentar til sagen.

Sponsoreret indhold