Krimi 22. september

Dansk mord i Sydfrankrig: Offer er kendt fra tv

Den dræbte kvinde blev i weekenden fundet i et køleskab i Frankrig - hun har i en årrække beskæftiget sig intenst med mode
Den 31-årige anholdte mand er iværksætter. De franske myndigheder oplyste tirsdag aften, at manden var blevet varetægtsfængslet for drab.

Den 31-årige anholdte mand er iværksætter. De franske myndigheder oplyste tirsdag aften, at manden er blevet varetægtsfængslet for drab.

Foto: Privat

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

En tragisk historie ramte tidligere på ugen de danske og franske medier, efter liget af en 30 år gammel dansk kvinde blev fundet i et køleskab i Sydfrankrig.

Obduktionen af kvinden viste, at hun er blevet skudt i hovedet.

En 31-årig dansk iværksætter er anholdt i sagen og mistænkt for drabet på kvinden, der angiveligt var hans hustru.

Kvinden flyttede i september sidste år ind i en 128 kvadratmeter stor lejlighed i det centrale København, som den mistænkte drabsmand tidligere på året betalte syv millioner kroner for.

Sådan blev det opdaget

Det var to af den anholdtes bekendte, der gjorde det franske politi opmærksom på den 31-årige mand.

Manden havde bedt dem køre et køleskab på lossepladsen. Han havde fortalt dem, at han havde dræbt en hund, men de to bekendte fik åbnet fryseren og fandt kvindens lig sammen med en hund.

Den sigtede har tidligere været i myndigheders søgelys på grund af dyremishandling.

Og hendes dødsfald har naturligvis chokeret kvindens omfattende omgangskreds i den danske modeverden. Kvinden er nemlig uddannet tøjdesigner og har optrådt på dansk tv for år tilbage.

Det skete i et stort modeprogram, der blev sendt i 2010’erne. Her viste hun sine evner som designer frem i flere afsnit af programmet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ifølge Ekstra Bladet blev kvinden kæreste med den anholdte mand i begyndelsen af 2021.

Mediet skriver, at hun ofte opholdte sig sammen med manden i middelhavsbyen Mandelieu-la-Napoule tæt ved Cannes.

En gennemgang af kvindens Instagram-profil, som SE og HØR har lavet, bekræfter, at hun har opholdt sig i det franske flere gange i løbet af i år.

Det vides fortsat ikke, hvordan manden stiller sig til sigtelserne. Under en afhøring har manden ifølge anklagemyndigheden ikke givet en brugbar forklaringe

I hjemmet fandt politiet i øvrigt flere ladte våben, kokain og hash samt en død hundehvalp i en fryser. Altså udover den hund der blev fundet sammen med den dræbte kvinde i køleskabet.

Politiet forklarer videre, at der ved en mentalundersøgelse af den sigtede ikke er fundet tegn på, at han ikke kan stilles for retten.

Sponsoreret indhold