Emilie Mengs far: - Jeg vil vide, hvordan min datter døde

Politiet mangler stadig det afgørende tip i Emilie Meng-sagen.

Politiet mangler stadig det afgørende tip i Emilie Meng-sagen.

(Foto: Privatfoto)

- Emilie har været udsat for en grum og afstumpet forbrydelse.

Sådan lød det fra politiet, efter en hundelufter juleaftensdag 2016 gjorde det uhyggelige fund af liget af den 17-årige pige i en moselignende sø ved Regnemarks Bakke ved Borup – omkring 65 kilometer fra Emilie Mengs hjem i Korsør.

I tre år er det altså lykkedes Emilie Mengs morder at gå under radaren og være ude af politiets søgelys.

Og i dag tre år efter bruger Emilies far Nicolai Skovgaard stadig dage og nætter på at spekulere på, hvad der skete med Emilie den skæbnesvangre sommeraften, hvor hun forsvandt.

Det fortæller han i BT’s nye podcast ’Nogen ved noget: Emilie Meng-mysteriet’.

Artiklen fortsætter under billedet... 

Emilie Mengs far til mindehøjtideligheden (Foto: Dan Mariegaard)

  • - Hvad fanden skete der? Det spørgsmål bliver ved med at buldre oppe i hovedet. Man slippet det aldrig, fortæller hendes far i podcasten.

Her kommer det også frem, at udover at mordet står uopklaret hen, har familien aldrig fået klar besked om, hvordan datteren døde.

  • - Jeg vil gerne vide det. Og egentlig vil jeg ikke vide det. Men på en eller anden måde vil jeg godt vide, hvad der sket. Er hun blevet voldtaget? Stranguleret? Det har jeg ikke fået en skid at vide om, og det har hendes mor heller ikke, fortsætter faren i podcasten.

Det sidste livstegn fra Emilie Mengvar en SMS, som hun sendte til sin veninde, efter at vennerne havde taget afsked med den 17-årige pige på stationen.

Artiklen fortsætter under billedet... 

Emilie Meng

Emilie blev funde her omkring seks måneder efter hendes forsvinden. (Foto: Ritzau Scanpix)

Her tog de tre venner en taxa hjem, mens Emilie ønskede at gå selv det sidste stykke vej hjem fra stationen. En gåtur på præcis 3,3 kilometer.

Men Emilie Meng vendte aldrig hjem, og hun mødte aldrig op i Sankt Povl Kirke den følgende formiddag, hvor hun skulle synge i koret.

Og i dag ved altså kun gerningsmanden, hvordan og hvorfor hendes liv skulle slutte.

Torsdag den 19. januar 2017 tog familie og venner den sidste afsked med Emilie Meng. Sankt Povls Kirken, hvor Emilie Meng skulle være mødt dagen efter, hun forsvandt, dannede rammen om det svære farvel.

Artiklen fortsætter under billedet... 

Emilie Meng er begravet i Korsør.

Emilie Meng ligger begravet i Korsør. På hendes gravsten står der 'Vores elskede Emilie' (Foto: Kaspar Wenstrup)

Selv om politiet endnu ikke har pågrebet gerningsmanden, er efterforskningen på ingen måder gået i stå.

I slutningen af juni forrige år kom det frem, at politiet havde fået et nyt spor i sagen om den vellidte pige fra Korsør.

Det nye spor omhandlede en overvågningsvideo fra Korsør station, hvorfra den dengang 17-årige Emilie Meng sidst blev set.

I den pågældende video kunne man se en lys bil af mærket Hyundai I30 model 2011-2016, der kørte fra parkeringspladsen og rundt om stationen omkring det tidspunkt, hvor Emilie sidst blev set.

Tror stribevis af henvendelser fra borgere er det aldrig lykkes politiet at finde føreren af bilen, som heller ikke selv har kontaktet politiet.

I slutningen af juni i år kom det frem, at politiet havde varetægtsfængslet en 42-årig mand i forbindelse med en anden sag om drab på to ældre mennesker.

Og han blev ifølge Sjællandske medier angiveligt koblet til Emilie Meng-sagen.

Senere er det kommet frem, hvordan hans mor har ejet en hvid Hyundai, og at han også selv har eget én i stil med den, som politiet adskillige gange har efterlyst ejeren af.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.

Du kan lytte til første afsnit af BT’s podcast om Emilie Meng-mysteriet her.

Herunder kan du se billeder fra den mindehøjtidelighed, der blev holdt for Emilie Meng:

Mindegudstjeneste for dræbte Emilie Meng

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close