Efter knivdrab: 15-årig dreng varetægtsfængslet i surrogat

LÆS OGSÅ: Skole i sorg: Elever tilbudt krisehjælp efter knivdrab
Efter knivstikkeriet i Grenaa søndag aften, der kostede en 15-årig dreng livet, er en jævnaldrende dreng blevet varetægtsfængslet i surrogat i tre uger.
Det har retten i Randers slået fast.
En dommer finder, at der er begundet mistankte om, at den sigtede er skyldig i grov vold. Drengen er sigtet for manddrab.
Kendelsen om varetægtsfængslingen blev afsagt kort efter klokken 13, da dørene til retssal F blev åbnet.
Da forhøret gik i gang klokken 11, blev sigtelsen læst op af specialanklager Jesper Rubow.
Den 15-årige mand sigtes for at have dræbt en jævnaldrende med et enkelt knivstik i brystet ved stationspladsen i Grenaa søndag eftermiddag.
Derudover er han sigtet for forsøg på grov vold ved at stikke ud med sin kniv mod en anden person.
Endelig er han sigtet efter knivloven for at bære kniv uden et anerkendelsesværdigt formål.
Den sigtede blev anholdt søndag aften. Han er spinkel af bygning og iført en blå trøje.
Retten valgte at nedlægge forbud mod at nævne den sigtedes navn af hensyn til hans unge alder.
Inden den sigtede nåede at tilkendegive, hvordan han stiller sig til sigtelsen, blev der også nedlagt et referatforbud.
Det skete trods protester fra de tilstedeværende journalister.
Beslutningen om varetægtsfængsling i surrogat blev ikke kæret.
Når unge under 18 år bliver varetægtsfængslet, sker det typisk i surrogat på en sikret institution.
Da grundlovsforhøret var forbi, blev den sigtede ført ind i et tilstødende lokale, hvor han fik mulighed for tale med flere af sine pårørende.
Forsvarsadvokat Camilla Ernst havde efter retsmødet ingen kommentarer til sagen.
Anklageren kalder sagen for "sindssyg tragisk".
- En ung mand er i en sindssyg tragisk sag fængslet for grov vold med døden til følge.
- Det viser igen, hvor farligt det er at gå med kniv, sagde Jesper Rubow, da retsmødet var forbi.