Krimi27. november 2023

Skole i sorg: Elever tilbudt krisehjælp efter knivdrab

Elver på Ryomgaard Skole i Grenaa er blevet tilbudt krisehjælp, efter en af deres kammerater søndag blev knivdræbt
Flaget vajer mandag morgen på halv på Ryomgaard Realskole
Flaget vajer mandag morgen på halv på Ryomgaard Realskole
 Foto: Presse-fotos.dk

En tung dyne af sorg har lagt sig over elever og lærere på Ryomgaard Realskole i Grenaa, efter de mandag mødte ind til en kæmpe chok.

Søndag aften blev en bare 15-årig elev nemlig dræbt af knivstik på Grenaa Station.

- Der er meget stille på skolen, og det er meget tragisk og uvirkeligt. Det er uforståeligt, og alle er meget berørte af det, siger skoleleder Henrik Lisbjerg til TV2 Østjylland. (link fjernet)

Flaget på skolen er mandag på halvt.

Den 15-årige dreng gik i 9. klassse på skolen og alle eleverne på årgangen er derfor nu blevet tilbud hjælp hos en krisepsykolog.

Ligesom skolen har tændt et lys på det bord, hvor den 15-årige dreng plejede at sidde.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-27/img_9875.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

En 15-årig dreng blev søndag - kort efter knivdrabet anholdt.

Han er sigtet for drab og bliver mandag klokken 11 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Østjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at de to 15-årige drenge kendte hinanden i forvejen.

"Det ser ud til, at de har haft en eller anden form for uoverensstemmelse, der søndag aften endte i en konfrontation," lyder det vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard i en pressemeddelelse.

Politiet skriver videre, at de ikke mener, at det uhyggelig knivdrab har forbindelser til bandemiljøet eller et andet kriminelt miljø.

"Det tyder på, at det er nogle stridigheder, der er eskaleret, men vi er i fuld gang med at afdække, hvad der er gået forud for drabet," fortæller vicepolitiinspektøren.

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der kan have set episodem søndag aften. I så fald kan man ringe på 114.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-27/img_9876.jpeg
På den 15-årige elevs plads har skolen tændt et lys.
 Foto: Presse-fotos.dk

Sponsoreret indhold