Annonce
Krimi29. okt. 2025 (opd. 29. okt. 2025)

Efter forbud mod Bandidos: Rockerveste og klubhuse konfiskeres

Retten har valgt at følge anklagemyndighedens ønske om konfiskation. Flere Bandidos-effekter konfiskeres - blandt andet klubhuse
Rockergrupperingen Bandidos MC er efter i dag blevet opløst ved dom. Sagen er dog anket til Landsretten, som nu skal tage stilling til den omfattende sag.
Rockergrupperingen Bandidos MC er efter i dag blevet opløst ved dom. Sagen er dog anket til Landsretten, som nu skal tage stilling til den omfattende sag.
 Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Bandidos-rockeren Claus Palermo flytter ud af landet: Jagter forretningseventyr

Rockerveste, kvitteringer for vedligehold af et gravsted og et klubhus i Løsning er blandt de mange ting, der konfiskeres, efter at rockerklubben Bandidos MC onsdag er blevet gjort ulovlig.

Retten i Helsingør har afsagt dom i den såkaldte forbudssag mod Bandidos. Som led i sagen havde anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at en lang række Bandidos-relaterede effekter konfiskeres.

Retten har valgt at følge den påstand, og genstandene er nu statens ejendom.

30 Bandidos-veste er på listen over ting, der er konfiskeret. En af dem er af mærket Gucci, mens andre er påført mærker som "Expect no mercy" (engelsk for forvent ingen nåde, red.) og "Coup de Grace" (fransk for nådesstødet, red.).

Derudover er et spejl og en bordplade med Bandidos' logo blevet konfiskeret.

Det samme er en kvittering for hold af gravstedet tilhørende Bandidos-rockeren Uffe Larsen.

Også en lang række Bandidos-relaterede dokumenter er blevet konfiskeret. Her er der blandt andet tale om vedtægter for de forskellige afdelinger, en samarbejdsaftale med rockerklubben Satudarah, regnskaber og Bandidos' "Europe Bible".

Der falder dom i den såkaldte forbudssag mod rockerklubben Bandidos ved Retten i Helsingør onsdag den 29. oktober 2025. Sagen drejer sig om, hvorvidt Bandidos er en forening, der har et ulovligt øjemed, og som dermed kan opløses ved dom.
Den erfarne forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen har repræsenteret Bandidos MC under forbudssagen - ligesom han gjorde da Loyal To Familia (LTF) blev gjort forbudt.
 Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce

Omkring 140 genstande er på konfiskationslisten.

Desuden er et kontantbeløb på 416.185 kroner blevet konfiskeret.

Retten i Helsingør har igennem 38 retsmøder behandlet forbudssagen mod Bandidos.

Og det er en enig domsmandsret, der er nået frem til, at Bandidos skal opløses.

Retten har lagt vægt på, at Bandidos ud over et lovligt formål også har et ulovligt formål.

Annonce

Det er på grund af den kriminalitet, som klubbens medlemmer har begået som almindeligt led i klubbens virksomhed.

Bandidos har på stedet anket afgørelsen fra Retten i Helsingør. Det betyder, at sagen også skal behandles i Østre Landsret.

Rockerklubben er desuden blevet pålagt at betale sagens omkostninger på 1,5 millioner kroner.

Annonce

Sponsoreret indhold