Krimi26. juni 2019

Drengs tablet brød i brand i sengen - nu advarer politiet

Politiet kommer nu med en alvorlig advarsel, efter en dreng med nød og næppe undslap skader, efter hans overophedede tablet – der lå i opladeren – brød i brand i sengen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipad.jpg
 (Foto: Staffordshire Fire and Rescue Service)

Er du én af dem, der kan finde på at sætte din mobil eller tablet til opladning, smide den i din seng – for så at lægge dig til at sove?

Ja, så bør du altså droppe din dårlige vane.

Det kan nemlig ende ganske galt at gøre netop dét – det har en britisk dreng på 11 år netop sandet.

Hans Samsung-tablet brød således i brand, efter han havde smidt den i sin seng, mens den var tilkoblet opladeren.

Tabletten var slet og ret blevet så overophedet, at den var brudt i brand.

Den dramatiske hændelse fandt sted 20. juni, efter drengen satte sin tablet til opladning omkring klokken 21 om aftenen.

Han vågnede næsten morgen, hvor han opdagede, at tabletten havde brændt hul i sengetøjet – og at hans værelse var fyldt med sod.

Heldigvis var drengen ikke kommet noget til.

Staffordshire Fire and Rescue Service advarer nu på sin hjemmeside mod, at man efterlader sin mobil eller tablet i sengen, når dener til opladning.

De råder i stedet til, at man placerer den på et bord eller et andet egnet underlag.

Ifølge familien brugte drengen den originale oplader, da branden udviklede sig.

Sponsoreret indhold