Krimi9. november 2021

Dræbte svigersøn: Solgte datteren til sexhandel

En far dræbte sin datters kæreste, efter han fandt ud af, at kæresten havde solgt datteren til et sexhandelsnetværk. Liget lå flere måneder i en bil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eisenman.png
 Washington State Patrol

60-årige John Eisenman er anklaget for at have dræbt sin 19-årige svigersøn Aaron Sorenson.

Drabet fandt sted tilbage i november 2020, og liget af svigersønnen blev først fundet i sidste måned – næsten et år efter mordet fandt sted.

Eisenman begik angiveligt drabet, fordi han fandt ud af, at Sorenson havde solgt Eisenmans datter til sexhandel i Seattle, og det for bare 1.000 dollars.

Det fandt Eisenman ud af for et år siden, og han drog til Seattle for at redde sin datter.

Det lykkedes ham at få datteren ud af sexhandelsnetværket i oktober 2020, og han gik så ifølge politiet efter Sorenson. Det skriver Daily Mail.

I november sidste år lykkedes det Eisenman at finde ud af, hvor Sorenson befandt sig, og han kørte derefter dertil og ventede på ham.

Da han så fik fat på ham, slog han ham først i hovedet med en betonsten og begyndte derefter at stikke ham flere gange med en kniv, indtil han mistede livet.

Eisenman havde fået fat i en lastbil, som han smed liget i, hvorefter han kørte lastbilen ud til et øget område for at efterlade bilen.

Det gjorde han tilbage i november sidste år, og først i sidste måned blev lastbilen med liget fundet.

Forbipasserende slog alarm, og det var efter sigende grundet en voldsom stank fra bilen, at bilen blev gennemsøgt, og liget blev fundet.

Nu er Eisenman fængslet for mordet på Aaron Sorenson, og han er blevet stillet en kaution på 1. million dollars.

Sponsoreret indhold