Krimi26. oktober 2022

Dommens dag for Teitur: Risikerer hårdere straf

Det kan ende på tre forskellige måder for realitystjernen
Teitur Skoubo kæmper i dag for at blive frifundet for voldtægt i Landsretten - her bruger han sine kræfter i en kamp med dørmænd under Reality Awards sidste år.
Teitur Skoubo kæmper i dag for at blive frifundet for voldtægt i Landsretten - her bruger han sine kræfter i en kamp med dørmænd under Reality Awards sidste år.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Nu bryder Sólbjørg tavsheden

Senere i dag ventes Teitur Skoubos skæbne at blive afgjort, når han igen sidder på anklagebænken i landsretten i Odense.

Mandag tog retten hul på hans ankesag, hvor Teitur endnu engang skulle afgive forklaring i sagen.

Det sker, efter realitystjernen 25. maj blev kendt skyldig i at have voldtaget en kvinde efter en bytur i Odense i november sidste år.

Teitur blev af byretten idømt to og et halvt års fængsel, men i landsretten går ham og hans forsvarsadvokat efter en total frifindelse. Og naturligvis en solid erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.

Men frifindelse er blot en af mulighederne i dag. For når rettens tre dommere og to domsmænd skal afgøre Teiturs skæbne, er der tre scenarier i spil.

Han kan som allerede nævnt blive fuldstændig frikendt, og han vil herefter kunne forlade retten som en fri mand.

Men dommen kan også blive stadfæstet. Altså at Teitur får samme straf som i byretten - fængsel i to et halvt år.

Som den tredje og for Teitur værste mulighed, kan straffen blive skærpet. Anklager Emil Stenbygaard udtalte nemlig i retten mandag, at anklagemyndigheden går efter en skærpelse af straffen.

Han ønsker en højere straf til Teitur. Og allerede i byretten krævede den daværende anklager Jacob Thaarup mellem to et halvt år til tre års fængsel til realitystjernen for den brutale voldtægt.

Bliver straffen stadfæstet eller skærpet, vil Teitur have udtømt sine muligheder for at anke dommen. Ellers skal han igennem Procesbevillingsnævnet for at få sagen i Højesteret.

Men da Højesteret kun behandler sager af principiel karakter, er det meget usandsynligt, at Teiturs sag kan komme helt til landets øverste retslige instans.

Realitystjernen vil dermed også allerede have afsonet de første fem måneder af sin straf, da han straks efter dommen 25. maj blev fængslet.

SE og HØR er til stede i retten i dag og rapporterer direkte fra sagen.

Sponsoreret indhold