Krimi5. november 2019

Derfor vil Britta ikke sige noget

Svindelmistænkte Britta Nielsen nægtede at afgive forklaring i retten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20181108-140312-l_24mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Phill Magakoe

Udskydelse på udskydelse er de ord, der bedst kan beskrive Britta Nielsens retssag.

Først faldt 65-årige svindelmistænkte om i retten med et ildebefindende, da hun var klar igen, ville hendes advokat Nima Nabipour have sagen udsat, igen.

Tirsdag skulle Britta Nielsen have afgivet sin forklaring på, hvad der er sket i sagen, hvor hun er tiltalt for at svindlet for næsten 117 millioner danske skattekroner.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-10-24_kl._10.14.07.png
 (foto: Ridehesten)

Britta Nielsen dengang alt gik godt. Foto: Ridehesten

Men det blev der ikke noget af.

Britta Nielsen blev ført ind i retssalen af tre fængselsbetjente i Københavns Byret retssal 60 lidt over halv ti.

Hun var iklædt sorte bukser og en silke-agtigt cardigan ligeledes i sort, da hun satte sig ved siden af forsvarsadvokaten i den store retssal.

Manglede dokumenter

Forsvarsadvokat Nima Nabipour startede dagen med at begære sagen udskudt igen.

Han mener ikke, at han har fået udleveret alle sagens dokumenter. Det drejer sig især om den korrespondance de danske myndigheder har haft med sydafrikanske.

Forsvarsadvokaten mener ikke, at Britta Nielsen blev ordentlig oplyst om, at hun var gået med til at acceptere, at hun i Danmark kunne blive sigtet og tiltalt for nye forhold i forhold til det, som hun blev anholdt for i Sydafrika. Forsvareren mener, at det kan have betydning for, om paragraf 88, der kan give dobbeltstraf til Britta Nielsen.

Brittas advokat har stillet 24 spørgsmål til Rigsadvokaten, hvor han kun har fået svar på 10 af dem.

Det tog en time, før dommeren og domsmændene kunne trække sig tilbage og diskutere begæringen om udsættelse.

- Retten har drøftet spørgsmålet vedrørende udsættelse eller ikke udsættelse. Vi lægger vægt på, at tiltalte på første retsmøde stort set erkendte sig skyldig i det fulde beløb, som om det var svært at huske de eksakte beløb.

- På baggrund af de mange udsættelser har vi faktisk kun i dag tilbage til Britta Nielsens forklaring, så det er rettens opfattelse, at vi nu bør gå i gang med at høre Britta Nielsen.

Nægtede at udtale sig

Den melding fik Nima til hurtigt at konferere med Britta Nielsen.

- Min klient vil ikke udtale sig i sagen, før vi har fået alle dokumenter udleveret i sagen.

Britta Nielsen sad roligt ved siden af sin advokat og kiggede på dommeren.

Mandag 11. november forsætter sagen igen. Måske vil Britta afgive sin forklaring, hvis hun i samråd med sin advokat finder frem til, at det er en god ide.

Sponsoreret indhold