Krimi10. april 2019

Danske politikere meldt til politiet

Britt Bager og Marcus Knuth er blevet meldt til politiet af Enhedslistens Nikolaj Villumsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20181002-145402-l_46mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Sagen om hemmelige donationer i partiet Venstre har fået endnu et kapitel.

Nu er Venstres Britt Bager og Marcus Knuth blevet politianmeldt, fordi de har modtaget anonyme donationer over samlet 20.000 kroner.

Det er Enhedslistens Nikolaj Villumsen, der nu vil have ordensmagten til at undersøge forholdene i Venstre.

Det skriver Enhedslisten i en pressemeddelse.

- Som politikere og som vælgere kan vi ikke være tjent med, at politikere og partier skjuler partistøtte for offentligheden.

- Det er simpelthen gift for demokratiet. I dag kan vi læse, at to juraprofessorer har gransket loven om partistøtte, og deres konklusion er, at Marcus Knuth og Britt Bager direkte har brudt loven ved at mørkelægge de beløb, de har modtaget, skriver Eva Flyvholm i pressemeddelelsen.

Ifølge reglerne skal politikere offentliggøre, hvis de modtager donationer på over 20.000 kroner. Men ved donere 20.000 kroner flere gange, slipper en giver for at få sit navn frem.

Og det er lige præcis, hvad der er sket med donationer til Britt Bager.

Hun har modtaget 100.000 kroner fra en ukendt person, uden navnet er blevet offentliggjort. Det er sket ved, at hun har modtaget fem donationer af præcis 20.000 kroner fra et firma, der er ejet af samme person.

Marcus Knuth har selv oplyst, at det er Fritz Schur, der har doneret penge til sin kampagne.

Sponsoreret indhold