Krimi1. marts 2019

Minister om millionsvindel: Så meget sjusk og rod, at det er pinligt

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) fortæller på et pressemøde, at Britta Nielsen har svindlet for 121 millioner kroner. Det er 10 millioner kroner mere end man først havde antaget.
https://imgix.seoghoer.dk/britta.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

På et pressemøde i Børne- og Socialministeriet er det netop kommet frem, at Britta Nielsen har svindlet for langt flere millioner end først antaget.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) fortæller, at ministeriet har igangsat to undersøgelser for at kortlægge, hvor mange millioner kroner Britta Nielsen har svindlet det offentlige for.

Nu viser undersøgelserne, at det står værre til end først antaget.

- Vi er gået længere tilbage i tid. Til 1993. Til dengang it-systemer ikke eksisterede, og det har været vanskeligt at dokumentere, hvordan svindlen er sket. Der er sikkert flere penge. Men det har vi ikke bevis for, fordi vi ikke har de nødvendige data.

- De første undersøgelser viste, at der var tage om 111 millioner kroner. Men nu kan vi se, at svindlen indtil videre er løbet op i 121 millioner kroner, siger Mai Mercado på pressemødet.

Kammeradvokaten har vurderet, at der ikke kan placeres et tjenesteligt ansvar i sagen. Det betyder, at der ikke er nogen medarbejdere, der kan stilles til ansvar for ikke at have opdaget svindlen i styrelsen eller ministeriet.

- Der er sikkert flere millioner der ude, men vi har ikke de nødvendige data til at bevise det, siger Mai Mercado.

Hun fortæller, at der ikke har været styr på det tilbage i 90'erne. Og at det har været systematisk svindel i mange år.

Utallige konti

På pressemødet har ministeren offentliggjort en rapport, der er udarbejdet af revisionsfirmaet PwC.

Her fremgår det, at Britta Nielsen havde omkring 66 konti. Det net af bankkontoer brugte hun til at udbetale 121 millioner kroner til sig selv.

'I perioden fra 1993 til 2018 er der i alt identificeret 66 konti, som tilhører BN (Britta Nielsen, red.) fordelt på ni danske pengeinstituter eller betalingskortudsteder,' skriver PwC i rapporten.

Sponsoreret indhold