Krimi17. april 2024

Dansk Erhverv deler hjerteskærende billeder: Sådan ser der ud inde i Børsen i dag

Dansk Erhverv har delt billeder af Børsen, der i går blev ramt af en voldsom brand
Dansk Erhverv har delt billeder af Børsen, der i går blev ramt af en voldsom brand. Og det er tydeligt at se, at branden har været voldsom.
Dansk Erhverv har delt billeder af Børsen, der i går blev ramt af en voldsom brand. Og det er tydeligt at se, at branden har været voldsom.
 Foto: Dansk Erhverv

LÆS OGSÅ: Rørende scener ved Børsen: Alle hjalp til med at bære ikonisk Krøyer-maleri ud

København og resten af Danmark stod tirsdag morgen op til et voldsomt syn og en frygtelig nyhed: Den historiske Børsen-bygning i hjertet af København stod i flammer.

Nu, dagen efter, er de første billeder inde fra Børsen så blevet frigivet – og det er tydeligt at se, at branden har haft umådelig godt fat.

Det er Dansk Erhverv, der har til huse i den 400 år gamle bygning, der har delt billederne på sin hjemmeside. Her beskriver Dansk Erhverv selv billederne for ”frygtelige”:

”Det er fuldstændig ubærligt. Vores smukke bygning er smurt ind i sort aske og vand. Vi kan ikke tro vores egne øjne. Men som Dansk Erhvervs adm. direktør, Brian Mikkelsen, sagde i går, kommer vi til at bygge Børsen op igen. No matter what”.

Deler billeder: Sådan ser der ud inde i Børsen i dag

Branden i Børsen begyndte omkring klokken 07.30 tirsdag morgen, og omkring en time senere kollapsede det ikoniske dragespir så. I mellemtiden havde adskillige – blandt andre Brian Mikkelsen – kæmpet mod uret for at redde ikoniske malerier og kunstværker ud af Børsen.

Det er endnu uvist, hvor mange værker der blev reddet ud af Børsen.

Sikkert er det dog desværre, at den 400 år gamle bygning har lidt store skader. Årsagen til branden er endnu uvist. Da branden brød ud, var Børsen i gang med et større renoveringsprojekt. Om dette har haft indflydelse på branden, vides i skrivende stund ikke.

Sponsoreret indhold