Annonce
Krimi10. oktober 2025

Dansk bandeveteran og HA'er anholdt: Bestilte drab på rockerbrødre

Dansk Politi har begæret en 31-årig mand udleveret, efter han onsdag blev anholdt på grænsen mellem Tyrkiet og Iran. Han er et særdeles velkendt ansigt i den danske underverden
Der blev sendt mindst tre skud fra en AK47 mod denne bil tilbage i maj - her blev et medlem af Hells Angels ramt og såret af skud. Nu har politiet sigtet en 31-årig bandeveteran og medlem af selvsamme rockerklub for attentatet.
Der blev sendt mindst tre skud fra en AK47 mod denne bil tilbage i maj - her blev et medlem af Hells Angels ramt og såret af skud. Nu har politiet sigtet en 31-årig bandeveteran og medlem af selvsamme rockerklub for attentatet.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Britta Nielsens svigersøn blev væk fra retten (igen): I tvivl om identitet

Politiet agter at fremstille en 31-årig bandeveteran og nuværende medlem af Hells Angels for en dommer in absentia ved Retten i Glostrup.

Manden - der har en mangeårig baggrund i den danske underverden - blev ifølge SE og HØRs oplysninger onsdag anholdt på grænsen imellem Iran og Tyrkiet, og vil senere blive begæret fremstillet i grundlovsforhør, men hvor han ikke vil være til stede.

Københavns Politi skrev dog torsdag på X, at de har begæret ham udleveret fra Tyrkiet.

Han er blandt andet mistænkt i flere sager om drabsforsøg på sine såkaldte rockerbrødre - blandt andet et skudattentat i Kokkedal tilbage i maj, hvor et højtstående medlem af Hells Angels blev såret af skud.

Ifølge SE og HØRs oplysninger er den 31-årige mand medlem af Hells Angels og har været det i en årrække. Senest har han været en del af en tyrkisk Hells Angels afdeling.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-10/shared-image-%282%29_anonymized_0.jpg
Det 31-årige Hells Angels medlem kan se frem til at blive udleveret til Danmark, hvis det står til dansk politi.
 Foto: Privat
Annonce

Men det har angiveligt slået gnister med hans danske rockerbrødre, som han hen over sommeren har indledt en decideret krig med, hvor der flere gange af blevet afgivet skud på dansk jord.

En anden nu tidligere dansk Hells Angels rocker menes også at have trukket i trådene nede fra varmen. Han er også efterlyst i en anden spektakulær drabssag.

Ifølge SE og HØRs oplysninger er den 31-årige også sigtet i sagen om drabsforsøget i Glostrup 30 juli i år, hvor broderen til en dansk skuespiller og forfatter blev skudt i hovedet.

Annonce

Det skete i et ellers normalt roligt boligkvarter den flotte sommeraften. Den sårede mand er fortsat indlagt på hospitalet her måneder efter skudangrebet.

Annonce

Sponsoreret indhold