
Brandfarlige Berit: Satte ild til sin eks

Det er kællingen, der har brændt mig af, sagde Paw Møller, da han lå midt på gårdspladsen og blev hældt over med vand fra en vandkande.
Han lænede hovedet tilbage og så på vidnet Peter, mens han bad om mere vand.
– Jeg er tørstig, sagde han.

95 procent af hans krop var stærkt forbrændt, og Paw døde af sine kvæstelser, få timer efter hans ekskæreste Berit Hermansen overhældte ham med brandbar cellulosevæske, som man plejer at bruge til at rense malerpensler med.
Berit blev til drabskvinde en julidag i 2005 i parrets fælles hjem i Jerslev på Sjælland, hvor Paw godt nok havde planer om at flytte ud. Forholdet var slut.
Hund eller menneske?
Den dengang 34-årige Berit forklarede i retten, at branden opstod ved et uheld efter et mindre håndgemæng mellem dem.
Hun havde skændtes med sin 39-årige ekskæreste. Mest om alkohol. Han syntes, hun drak for meget.
Berit fortalte, at hun ville rense en malerulle, og hun fyldte derfor en spand med væsken til formålet. Men under skænderiet skvulpede den over, og da Paw tændte en cigaret, startede de eksplosionslignende flammer omkring ham.
Den stærkt forbrændte Paw sprang ud af et vindue ud på gårdspladsen, hvor flere bekymrede vidner var kommet til på grund af røgen.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Den erfarne efterforsker og tidligere politiinspektør 69-årige Bent Isager-Nielsen fortæller i DR-programmerne om, når kvinder som Berit slår ihjel – oftest af jalousi eller hævngerrighed. (Foto: Mikael Rieck)
Et vidne – en af flere cykelryttere, der ankom til stedet – fortalte i retten, at han var i tvivl om, hvorvidt det var en hund, en kalv eller et menneske, der kom kravlende indhyllet i flammer.
– Alt hans tøj var brændt. Han var helt sort. Han havde kun sin livrem, fortæller vidnet Peter i DR-programmet ”Når kvinder slår ihjel”.

Nye spor: Sådan blev Anne-Elisabeth slået ihjel
Sammen forsøgte vidnerne på gårdspladsen at løfte Paw over på en presenning, så han nemmere kunne flyttes.
Undervejs var han klar i hovedet, hvilket under retssagen er en vigtig faktor i argumenterne mod Berits forklaring.
Overvågede kæresten
Også jalousi og hævn spiller en vigtig rolle.
I retten fremgik det, at Berit som regel bad om at få Paws telefon, når han kom hjem fra arbejde.
På den måde holdt hun et skarpt øje med sin daværende kæreste.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Da Berit afsonede sin dom i Statsfængslet i Ringe på Midtfyn, overfaldt hun en medfange. (Foto: Ritzau Scanpix)
Desuden fortæller et kvindeligt vidne om en samtale med en bekymret Paw, som dage inden branden fortalte om Berits forvarslende beskeder til sin kæreste. Hun havde truet med at sætte ild til ham.
De brandtekniske undersøgelser blev tungen på vægtskålen og tilbageviste fuldstændigt Berits forklaringer.
Det var ikke et hændeligt uheld. Det var en påsat brand. En bevidst handling, der var udført, lød det.
Amok på medfange
Berit Hermansen fik 10 års fængsel for mordet på Paw Møller.
Mens hun i 2012 stadig afsonede sin straf, var hun ydermere involveret i et voldsomt overfald i statsfængslet i Ringe på Fyn.
Berit gik sammen med to andre løs på deres medfange, der blev grebet om halsen og væltet omkuld.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Udåden inden for murene i Ringe udløste et år ekstra bag tremmer. (Foto: Ritzau Scanpix)
Tilsyneladende var det en strid om nogle stjålne piller, og offeret blev lokket med ordene: ”Åbner du ikke lige, søde?”
Overfaldet udløste ekstra straf til Berit, som på det tidspunkt var 40 år.
Hun fik i byretten ni måneders fængsel, men de blev i landsretten hævet til et år bag tremmer.

Mordet der rystede alle: Lejemorder myrdede Sara foran hendes to små børn
