Annonce
Krimi2 timer siden

Bekræfter: 13-årige pige fundet i Tyskland

Den 13-årige pige er blevet fundet i Tyskland sammen med den 24-årige mand, fortæller hendes mor til SE og HØR. Politiet bekræfter
Annonce

LÆS OGSÅ: Politiet melder ud: Har fået kontakt til 13-årige Samantha

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kunne onsdag eftermiddag fortælle, at politikredsen har fået kontakt til den 13-årige pige, der har været efterlyst siden 24. november, efter hun forlod sit bosted i Vordingborg.

- Hun er i god behold, lyder det fra politikredsen.

SE og HØR har været i kontakt med hendes mor Jacquelline Thaulov, som er lykkelig over, at datteren er fundet i god behold.

- Jeg er glad. Jeg er begyndte jo at tude med det samme, da jeg fik nyheden.

- Jeg er bare glad for, at hun er fundet, fortæller Jacquelline Thaulov til SE og HØR.

Annonce

Den glade mor fortæller videre, at datteren blev fundet i Tyskland med den 24-årige mand.

- Hun er blevet fundet i Tyskland. Nu venter vi bare på, at de bliver udleveret til Danmark.

- Hun har ikke noget pas, så det er måske derfor, at hun blev fundet, fortæller Jacquelline Thaulov.

Annonce

SE og HØR har været i kontakt med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som bekræfter, at pigen blev fundet i Tyskland med den 24-årige mand.

- Det kan jeg godt bekræfte. Jeg kan ikke sige mere om det, men vi arbejder på at få dem hjem igen, siger vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Steffensen.

Overvejede at efterlyse manden

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har tidligere bekræftet over for SE og HØR, at den 13-årige pige var blevet set i Jylland sammen med den 24-årige mand.

SE og HØR var onsdag morgen atter i kontakt med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi - blandt andet for at høre, hvorfor politikredsen ikke efterlyste den 24-årige mand.

Annonce

- Det er selvfølgelig med i vores overvejelser at efterlyse manden, sagde politiviceinspektør Lars Steffensen, der ikke kunne oplyse mere om, hvem denne mand er.

SE og HØR har flere gange været i kontakt med pigens mor, som blandt andet var taget fra Møn til Jylland for at lede efter sin datter.

Det kan du læse mere om nedenunder.

Annonce

Sponsoreret indhold