Annonce
Krimi1 time siden

Jacquelline er taget til Jylland for at lede efter sin 13-årige datter: - Der er ingen livstegn

- Jeg har min datter i hovedet hele tiden og frygter, at der er sket hende noget, fortæller Jacquelline Thaulov
Her ses 13-årige Samantha, som er forsvundet på ottende døgn.
Her ses 13-årige Samantha, som er forsvundet på ottende døgn.
 Foto: Privat
Annonce

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: 13-årige Samantha forsvundet på 8. døgn: - Det er bekymrende

Jacquelline Thaulov fra Møn er taget til Jylland for at lede efter sin 13-årige datter, Samantha, som er forsvundet på ottende døgn.

Det fortæller den ulykkelige mor til SE og HØR.

- Jeg har det ad helvedes til. Jeg har svært ved at sove om natten og har hele tiden min datter i hovedet.

- Jeg er i Jylland for at lede efter hende og bliver ved, indtil jeg har fundet hende, fortæller Jacquelline Thaulov.

13-årige Samantha forlod sit bosted i Vordingborg mandag 24. november om aftenen og har siden været forsvundet.

Annonce

Jacquelline Thaulov fortæller, at flere personer har kontaktet hende og oplyst, at Samantha skulle være set sammen med en 24-årig mand i Jylland.

Jacquelline Thaulov siger, at hun ikke kender manden. Ifølge hende har manden været bosiddende på Møn, hvor hun og datteren er fra.

- Det er ret alvorligt. Han er 24, og min datter er kun 13, lyder det fra den bekymrede mor.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter, at den 13-årige skulle være set med manden.

Ingen livstegn

Jacquelline Thaulov fortæller, at datterens telefon har været slukket siden onsdag. Og det bekymrer hende.

- Der er ingen livstegn. Normalt plejer hun at give mig besked, så jeg ved, at hun er okay.

- Men der er intet fra hende.

Her ses 13-årige Samantha.
Her ses 13-årige Samantha.
 Foto: Privat

Ifølge Jacquelline Thaulov hoppede Samantha ud af vinduet fra sit bosted i Vordingborg sidste mandag, hvilket har efterladt datterens veninder i chok.

- De ringer hele tiden for at spørge, om der er nyt. De er dybt bekymrende alle sammen.

- Hendes veninder græder og håber, at hun snart bliver fundet i god behold, fortæller Jacquelline Thaulov

- Det er bekymrende

SE og HØR har været i kontakt med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som oplyser, at 13-årige Samantha fortsat er efterlyst.

- Status er fortsat uændret. Hun er fortsat efterlyst, og vi vil gerne sikre os, at hun er i god behold, siger kommunikationsmedarbejder Palle Hansen.

Politikredsen mener ikke, at Samantha skulle være udsat for noget kriminelt.

Samantha er angiveligt blet set sammen med en 24-årig mand i Jylland.
Samantha er angiveligt blet set sammen med en 24-årig mand i Jylland.
 Foto: Privat

- Men det er selvfølgelig bekymrende, når en 13-årig forsvinder. Vi vil rigtig gerne sikre os, at hun er i god behold, lyder det videre fra Palle Hansen, som ikke har flere oplysninger i sagen.

13-årige Samantha beskrives som spinkel af bygning, cirka 170 cm høj og har mørkt langt hår.

Annonce

Sponsoreret indhold